Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Icelandair til Indien i 2019

I efteråret 2019 forventer Icelandair at kunne tilbyde direkte flyvninger fra Keflavik International Airport til Delhi eller Mumbai.

Icelandair Boeing 767-300.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 06.05.2018 kl. 20.04

De to islandske flyselskaber Icelandair og WOW air er i øjeblikket i et kapløb om at kunne introducere ruter fra Island til Asien

Således kunne WOW air´s administrerende direktør Skuli Mogensen ved et besøg i The Aviation Club i London sidst i april afsløre, at selskabet i løbet af maj vil præsentere de første ruter til Asien, og nu melder Icelandair sig også på banen.

Ifølge det islandske rejsemedie Túristi.is  kunne Icelandairs koncernchef Björgólfur Jóhannsson i denne uge løfte sløret for, at selskabet planlægger at flyve til Indien i løbet af efteråret 2019.

Der blev dog intet nævnt om ruter eller opstartstidspunkt, men det bliver formentlig enten Delhi eller Mumbai, som bliver destinationen for selskabets første Asien-rute fra Keflavik International Airport ved Reykjavik.

Ved præsentationen af Icelandairs kvartalsrapport tidligere på ugen viste selskabet en oversigt over rækkevidden på selskabets tre flytyper, henholdsvis Boeing 737 MAX 8, Boeing 757-200 og Boeing 767-300ER. Her kunne man se et kort, hvor Dubai var indtegnet som mulighed for Boeing 757, mens Beijing, Seoul og Tokyo var potentielle destinationer for Boeing 767´erne.

15 timer via Keflavik


Mens både Icelandair og WOW air i dag forbinder Europa med Nordamerika, så ventes trafikstrømmen til Asien primært at være asiater og amerikanere, der vil benytte lejligheden til et stopover på Island i forbindelse med en flyvning mellem USA´s østkyst og det indiske subkontinent.

Ifølge det islandske medie vil flyveturen mellem Keflavik og Delhi tage omkring 10 timer, mens Mumbai ligger lidt længere væk. Det er omtrent samme flyvetid som mellem Keflavik og San Francisco.

Det forventes, at rejsende fra New York til Delhi vil kunne gennemføre rejsen på omkring 15 timer med flyskifte i Keflavik, mens en nonstop-flyvning mellem New York og Indira Gandhi International Airport i Delhi tager omkring 13 timer. United og Air India, der i dag flyver mellem New York og Delhi benytter begge en ruteføring syd om Island, og derfra ind over Skandinavien og Finland, hvorefter der fortsættes ned gennem Rusland og Centralasien.

Relaterede artikler:

WOW air klar til at åbne Asien-ruter

WOW air overvejer Asien-ruter

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Southwest-aftale baner vej for ny Icelandair-rute

Ruter

Air India indstiller ruten fra København til Delhi

Arbejdsmarked

Mekanikerstrejke hos Icelandair er afblæst

Arbejdsmarked

Icelandairs flyteknikere gør klar til strejke

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.