Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Lavere passagervækst i CPH end i Oslo og Stockholm

Københavns Lufthavn havde i februar en pæn passagerfremgang på 5,5 procent. Stigningen er dog ikke på niveau med væksten i de konkurrerende skandinaviske hovedstadslufthavne i Oslo-Gardermoen og Stockholm-Arlanda.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 11.03.2011 kl. 00.00

I februar kunne Københavns Lufthavn endnu engang præstere en flot passagerfremgang på 5,5 procent i forhold til samme måned sidste år. Københavns Lufthavn har i næsten halvandet år formået at skabe en passagervækst hver måned. Man skal helt tilbage til oktober 2009, hvor der senest var negative væksttal i lufthavnen i Kastrup.

Men stigningen på 5,5 procent er dogikke på højde med væksten i de øvrige skandinaviske hovedstadslufthavne, hvor Stockholm-Arlanda Lufthavn i februar gik frem med 11 procent, og Oslo-Gardermoen gik frem med næsten otte procent. Alligevel er Københavns Lufthavn godt tilfreds med resultatet.

”Der er fortsat stigning i både indenrigs- og udenrigstrafikken, men faldet i chartertrafikken indikerer, at uroen i Mellemøsten, specielt i Egypten, har lagt en dæmper på den samlede vækst, da både de danske charterselskaber og Egypt Air aflyste stort set alle fly til Egypten i februar,” siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.

Antallet af udenrigspassagerer steg med seks procent i forhold til samme måned sidste år, og i alt havde lufthavnen 1,34 millioner udenrigspassagerer i februar. Indenrigstrafikken voksede mindre end de foregående måneder med kun 1,6 procent, imens chartertrafikken faldt med 2,9 procent.

På ruterne til udenrigsdestinationerne toppede London i vanlig stil. Derefter fulgte Stockholm, Oslo, Aalborg og Amsterdam.

Trods en laverepassagervækst betjente Københavns Lufthavn flere passagerer end i de konkurrerende lufthavne i Oslo og Stockholm, der havde henholdsvis1,4og 1,3 milioner passagerer. Københavns Lufthavn havde i februar måned 1,522 mio. passagerer.

Københavns Lufthavnhar desuden haft en pænere passagerfremgang end for eksempel Aalborg, Billund og Aarhus Lufthavn, der alle gennem de seneste par år har haft større procentuel vækst end den danske hovedstadslufthavn. Billund Lufthavn havde i februar måned et fald på 2,8 procent, imens Aalborg og Aarhus Lufthavn gik frem med henholdsvis 2,8 og 2,2 procent.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Ruter

Jettime også på vingerne for Air Greenland i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.