Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Påskestrejke hos Air France

Forskellige personalegrupper hos Air France vil nedlægge arbejdet fredag den 30. marts og igen den 3. og 7. april, hvilket vil medføre aflysninger.

Air France-crew. (Foto: Laurent Masson / Air France)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 30.03.2018 kl. 20.08

En længerevarende lønkonflikt mellem Air France og deres ansatte organiseret i 10 forskellige fagforeninger vil langfredag betyde, at Air France udsættes for årets tredje 24-timers strejke.

De to første strejker fandt sted den 22. februar og den 23. marts, og flere er på vej, idet fagforeningerne allerede har varslet nye strejker den 3. april og den 7. april.

Det er Air France-piloter organiseret i SNPL, SPAF og Alter, der vil gå i strejke sammen med de kabineansatte medlemmer af fagforeningerne SNPNC og Unsa-PNC. Herudover til jordpersonale hos CGT, FO, SUD, CFTC og SNGAF også være omfattet af strejken.

Parterne står langt fra hinanden i lønstriden, idet de ansatte har krævet en lønstigning på seks procent efter seks år med lønstagnation. Air France har tilbudt en stigning på en procent fordelt med 0,6 procent den 1. april og 0,4 procent den 1. oktober.

Offentliggøres dagen før


På de to tidligere strejkedage i år har omkring halvdelene af samtlige langdistanceflyvninger været aflyst samt en mindre del af kort- og mellemdistanceflyvningerne, og Air France venter, at det er det samme billede, der tegner sig på fredag.

Air France understreger samtidig, at det datterselskaberne HOP! og Transavia ikke vil være påvirket af sterjken.

“Vi tilbyder ombooking uden omkostninger uanset billettype. Så snart vi har et mere præcist estimat på, hvor mange ansatte, der er udtaget til strejke, og hvordan det vil påvirke vores operationer, vil vi justere vores tidtabel og offentliggøre det dagen før,” skriver Air France i en meddelelse til kunderne.

Udover at en række flyvninger vil blive aflyst, vil der også være afgange, hvor Air France er nødsaget til at begrænse antallet af passagerer som følge af mangel på besætningsmedlemmer.

Fire afgange fra København
Air France oplyser, at passagerer, der har bestilt en flybillet med afrejse den 30. marts frit kan ombooke til en rejse frem til og med den 5. april. Ønsker der i stedet en rejse senere end 5. april, vil flyselskabet tilbyde at udstede en værdikupon, der vil have en gyldighed op til et år.

Fra Danmark tilbyder Air France i henhold til tidtabellen den 30. marts fire flyvninger mellem København og Paris-Charles de Gaulle, og det vides endnu ikke, om disse flyvninger vil blive påvirket af strejken. Fra Billund flyves der langfredag én gang til Paris, og denne afgang gennemføres med datterselskabet HOP!, som ikke er omfattet af strejken.

 

Relaterede artikler:

Air France strejke truer på torsdag

16 nye europæiske Air France-ruter

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.