Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

For gamle – vil pensionere 45 Boeing 737-800

American Airlines vil sænke gennemsnitsalderen på sin flyflåde, og det får selskabet til at sende 45 Boeing 737-800-fly på pension inden for de næste to år.

En Boeing 737-800 fra American Airlines. Foto: Eric Salard
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Udgivet 15.03.2018 kl. 14.30

Nordamerikas største flyselskab, American Airlines, er på vej med en markant udskiftning af sine fly.

Oneworld-selskabet har således planer om at trække 45 fly af typen Boeing 737-800 ud af drift for at forynge flåden af mellemdistancefly. Det skriver Bloomberg.

I løbet af 2019 vil American Airlines, der har base i Fort Worth i delstaten Texas, sende 12 fly på pension, mens de resterende 33 Boeing-fly hives ud af drift i 2020. Det svarer til pensionering af cirka tre fly om måneden. Den ældste Boeing 737-800 hos American Airlines er næsten 19 år.

De seneste leveringer af fly til American Airlines har reduceret gennemsnitsalderen på selskabets flåde af Boeing 737-800-fly til 8,1 år. I slutningen af 2017 havde det amerikanske selskab 304 fly af denne model, og de udgjorde cirka en tredjedel af den samlede flåde af jetfly.

”Det er ganske enkelt en aldersbaseret pensionering af flyene. Vi har fly, som vi fik tilbage i 1999,” siger Josh Freed, talsmand for American Airlines.

Nye Airbus- og Boeing-fly


De ældre Boeing-fly kræver mere vedligeholdelse end de nyeste modeller, og flyselskabet ser derfor frem til at modtage nye maskiner inden længe. I perioden fra slutningen af indeværende år indtil slutningen af 2020 vil American Airlines efter planen modtage 50 Airbus A321neo og 40 Boeing 737 MAX.

Leveringerne af de kommende nye fly sker som følge af, at American Airlines ønsker at bevare omkring 950 fly i flåden af større fly. I 2020 forventes tallet dog at ligge omkring 935.

Siden fusionen med US Airways i slutningen af 2013 har American Airlines modtaget 469 nye fly, og samtidig er samme antal fly sendt på pension. Det har sænket gennemsnitsalderen på flyselskabets flåde fra 13 år til 10 år.

MD-80 på pension
De efterhånden aldrende MD-80-fly hos American Airlines har en gennemsnitsalder på 21,3 år. I slutningen af 2019 vil selskabet imidlertid udfase den sidste af det legendariske jetfly. Dermed sendes modellen endeligt pension, efter American Airlines på et tidspunkt havde 375 fly af denne tidligere populære model, der på et tidspunkt udgjorde størstedelen af selskabets flåde.

American Airlines er det største flyselskab i Nordamerika målt på antal årlige passagerer. Selskabet havde i 2017 små 200 millioner rejsende. På pladserne herefter finder man Delta Air Lines (186 millioner passagerer), Southwest Airlines (158 millioner passagerer) og United Airlines (148 millioner passagerer).

 

Relaterede artikler:

For små toiletter på nye Boeing-fly

American Airlines vender tilbage til Norden

Fire nye American Airlines-ruter til Europa

Ny San Francisco-rute fra Norden

Pensionerede 20 fly samme dag

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Falsk kapringsalarm sendte kampfly på vingerne

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Økonomi

Nye udfordringer for Boeing med 737 MAX

Ruter

Svagt Delta-udspil til europæiske ruter i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.