Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafikinformation

Banearbejde i Schiphol kan skabe trafikforstyrrelser

Polderbaan, der er den længste landingsbane i Amsterdam-Schiphol skal have en levetidsforlængende reparation og vil ikke kunne benyttes i en tre ugers periode.

Amsterdam Schiphol Airport (Foto: LNVL Air Traffic Control the Netherlands)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 18.03.2018 kl. 22.33

Amsterdam Schiphol Airport er Europas tredjestørste lufthavn og har i dag seks landingsbaner til rådighed.

De mest benyttede baner er den 3.800 meter lange Polderbaan (18R/36L) samt Kaagbaan (06-24) på 3.500 meter. Det skyldes, at disse to baner giver størst mulighed for at reducere støjen i de bebyggede områder omkring lufthavnen.

Men fra den 25. marts til den 15. april vil det være nødvendigt at foretage reparationsarbejder på Polderbaan, der blev anlagt i 2003 og således er 15 år gammel. Derfor vil banen være lukket, mens 150 mand arbejde på skift med at reparere asafalt og banelys, foretage opstribing samt anlægge 500 meter ny asfalt på begge sider af banen.

Baneoversigt for Amsterdam Schiphol Airport.

Asfalten på taxivejen, der leder frem til 18R-36L skal også repareres, mens der skal nyanlægges et drænsystem på et område nær banen. Der er kun tale om en såkaldt levetidsforlængende reparation, da det er planen, at Polderbaan i 2021 skal igennem en omfattende hovedreparation.

Tre baner skal aflaste


Den hollandske storlufthavn meddeler, at flytrafikken i stedet vil blive omdirigeret til tre andre baner, mens reparationsarbejderne står på. Det bliver således banerne 09-27 (Buitenveldertbaan 3.543 meter), 18C-36C (Zwanenburgbaan, 3.300 meter) og 18L-36R (Aalsmeerbaan, 3.400 meter), der kommer til at overtage i den tre uger lange periode.

Polderbaan benyttes kun til start og landinger fra en nordlig retning, mens Buitenveldertbaan sammen med Kaagbaan som regel benyttes, når det blæser kraftigt fra sydvest eller ved storme med stærk vestenvind, således at det vil være muligt at undgå landinger med for kraftig en sidevind.

Lufthavnen vil sammen med flyvledelsen gøre sit yderste for at undgå trafikforstyrrelser, men vind. og vejrforhold kan risikere at påvirke flytrafikken til og fra lufthavnen i denne periode. Herudover advarer lufthavnen også om, at de nærliggende beboelsesområder vil kunne opleve mere flystøj end normalt, mens banearbejdet står på.

Schiphol Airport har omkring 1.500 starter og landinger hver dag.

 

Relaterede artikler:

Amsterdam-Schiphol har stødt mod loftet

135 isbjørne på landingsbanerne i Schiphol

Næsten 70 millioner passagerer i Schiphol

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Første Airbus A350 til KLM er leveret

Ruter

A350 hos KLM fra 30. oktober: Fem ruter planlagt

Bagsiden

Støjen er blevet reduceret i Schiphol

Trafiktal

Første halvår: Færre passagerer gennem Schiphol

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.