Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Billund nomineret til ruteudviklingspris

Billund Lufhavn er ved Routes Europe 2018 i Bilbao nomineret i kategorien med bedste lufthavne til ruteudvikling under fire millioner årlige passagerer.

Marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn (Foto: Billund Lufthavn)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 12.03.2018 kl. 00.13

Skandinaviske lufthavne er dygtige til ruteudvikling. Der får man indtrykket af. når man kigger på listen over nominerede lufthavne til Routes Europe 2018 Marketing Awards, der uddeles i forbindelse med den kommende europæiske ruteudviklingskonference, der afholdes fra den 22. til 24. april i Bilbao.

Både Københavns Lufthavn og Oslo Lufthavn er nomineret i kategorien med lufthavne, der har over 20 millioner passagerer om året. Men i år er der også blevet plads til Billund Lufthavn i kategorien med europæiske lufthavne med under fire millioner årlige passagerer.

Billund Lufthavn er blevet nomineret sammen med Belfast City Airport, Cork Airport, Groningen Airport Eelde samt Liege Airport.

“Det betyder rigtig meget for Billund Lufthavn, at vi gør det rigtige, og den måde vi arbejder med flyselskaberne på. På det personlige niveau, for os, der arbejder med det dagligt, er vi pavestolte, da det er rigtig dejligt at blive anerkendt for det, vi laver til hverdag,” siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Anden nominering


Det er blot anden gang, at Billund Lufthavn bliver nomineret til en ruteudviklingspris. Sidst det skete var i 2015, hvor den internationale vestdanske lufthavn kunne rejse hjem fra Aberdeen med en andenplads kun overgået af City Airport Bremen.

I 2017 har Billund Lufthavn endnu engang formået at få nye selskaber til lufthavnen samtidig med, at der er kommet nye ruter og frekvenser fra eksisterende operatører.

Eksempelvis lykkedes det Billund Lufthavn at få Wizz Air til at åbne en rute til Warszawa med to ugentlige afgange, ligesom tysk-tyrkiske SunExpress åbnede med tre ugentlige afgange til Antalya. Ryanair bidrog også til væksten med nye ruter til Berlin-Schönefeld og Poznan. Og i det kommende sommertrafikprogram åbner LOT Polish Airlines med to daglige flyvninger til Warszawa, mens Wings of Lebanon sikrer lufthavnen en ny rute til Beirut.

Blandt de eksisterende operatører har også Turkish Airlines indsat mere kapacitet på ruten til Istanbul, således at der i dag er daglige forbindelser til Istanbul-Atatürk lufthavnen

Der er derfor meget at glæde sig over, når Billund Lufthavn samtidig har formået at sikre flyforbindelser til Europas fem største lufthavne, henholdsvis London-Heathrow, Paris-Charles de Gaulle, Amsterdam-Schiphol, Frankfurt Airport samt Istabul-Atatürk.

 

Relaterede artikler:

Skandinaviske lufthavne atter nomineret til pris

Billund i snak med selskaber fra hele verden

Billund hædret for ruteudvikling

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Ruter

TUI sikrer ny flyrute mellem Billund og Bruxelles

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.