Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Norwegian vil også flyve til Pristina

I sidste uge annoncerede Air Pristhina en rute mellem Pristina og København, og nu vil Norwegian også ind på ruten.

Norwegian Boeing 737-800 (Foto: Norwegian)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 31.01.2018 kl. 00.00

Da SAS i efteråret meddelte, at man ville trække sig fra ruten mellem København og Pristina, der er den største by og hovedstad i Kosovo, var der mange, der beklagede, at der ikke længere var direkte flyforbindelser mellem Danmark og Kosovo.

Men de kommer ikke til at vente længe. I sidste uge annoncerede Air Pristhina en ny direkte rute til opstart den 23. marts mellem Pristina og København opereret af tyske Germania, og nu melder Norwegian sig også på banen.

Norwegian starter op på ruten den 28. marts med to ugentlige flyvninger. Mens Air Pristhina tilbyder flyvninger hver lørdag, vil Norwegian flyve både onsdag og lørdag.

Med Norwegians entré på ruten bliver der hård konkurrence om kunderne. Germania flyver på vegne af Air Pristhina med Airbus A319-100, der har plads til 144 passagerer, mens Norwegian benytter de velkendte 186-sæders Boeing 737-800. Med 1.032 udbudte sæder om ugen er der tale om tredobling af kapaciteten i forhold til dengang, da SAS alene betjente ruten hver lørdag.

To nye sommerruter fra København


Udover ruten til Pristina øger Norwegian også antallet af ugentlige afgange på de populære destinationer Kreta og Tel Aviv. Fra den 13. marts vil Norwegian flyve til Tel Aviv tre gange om ugen – tirsdag, torsdag og søndag – mens der vil være fire ugentlige afgange til den græske ø Kreta.

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores danske kunder en ny, spændende destination, og samtidig øger vi antallet af afgange på nogle af vores mest populære rejsemål. Vi ser frem til at kunne byde passagererne velkommen ombord på vores nye, mere miljøvenlige fly med gratis WiFi,” siger Thomas Ramdahl, der erkommerciel direktør i Norwegian.

Tidligere har Norwegian annonceret en ny rute fra København til Bastia (Korsika) fra den 28. april, mens det norske lavprisflyselskab fra den 1. februar indsætter en ekstra daglig afgang mellem København og Berlin-Schönefeld.

 

Relaterede artikler:

Germania skal flyve tidligere SAS-rute fra CPH

SAS lukker 10 ruter

SAS får konkurrence til Pristina

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.