Annonce
Køb abonnement Log ind
Produkter

Ny måling af håndbagage i Malmø

Malmøs lufthavn er gået i gang med at teste størrelse og vægt på håndbagage ved check-in, så de rejsende kan leve op til flyselskabernes forskellige krav.

Måler og vejer håndbagagen inden check-in. Foto: Swedavia.
Skrevet af: Flemming Juul Opdateret 30.01.2018 kl. 11.32

Når de flyrejsende i Malmøs lufthavn indtjekker deres bagage, får de nu samtidig lejlighed til at få målt og vejet deres håndbagage for at se, om den lever op til det pågældende flyselskabs retningslinjer. Hvis håndbagagen er for tung eller for stor, får kunden straks besked, og kan i stedet trekke bagagen ind.

Flere rejsende flyver udelukkende med håndbagage, hvilket medfører, at der bliver trængsel på bagagehylderne i kabinen. Den nye håndbagagetest betyder, at de rejsende kan benytte fem såkaldte ’common use’ – maskiner, der fungerer for flere forskellige flyselskaber.

Maskinen aflæser bagagens størrelse og vægt og matchar det i forhold til flyselskabets retningslinjer for at afgøre, om det er godkendt at tage den med ombord. Hvis bagagen er for stor eller tung opfordres den rejsende til at checke bagagen ind i stedet.

Smidigere håndtering


”Vi er glade for at være den første af Swedavias lufthavne til at teste den nye teknik, som har succes på flere internationale lufthavne. Tanken er at tilbyde de rejsende en smidigere håndtering af håndbagagen. Hvis tasken er godkendt, får man en bagagetag til at sætte på tasken, som også letter proceduren ved ombordstigning”, siger Peter Weinhandl, lufthavnschef på Malmøs Lufthavn.

Testen indgår i Swedavias Self Service-koncept som er en del af Swedavias satsning på fleksible og effektive automatiserede løsninger. Tidligere lanseringer er indtjekningsautomater, automatiserede bagage drop samt automatiserede adgangsporte i sikkerhedskontrollen og gates.

Swedavia er en koncern, som ejer, driver og udvikler 10 lufthavne i hele Sverige. Koncernen omsætter godt  5,5 milliarder svenske kroner årligt og har 2.800 medarbejdere.

Relaterede artikler:

Få styr på reglerne for håndbagage

For meget håndbagage koster 450 kr.

Ændrede regler for bagage hos Ryanair

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nyt svensk flyselskab får base i Malmø

Trafiktal

De 20 største lufthavne i Norden i 2025

Økonomi

Aviator i CPH forlænger handlingaftale med Wizz Air

Bagsiden

4.000 powerbanks konfiskeret i skandinavisk lufthavn

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.