Annonce
Køb abonnement Log ind
Politik

Europas lufthavne advarer mod Brexit uden aftale

Chefen for de europæiske lufthavnes sammenslutning advarer om en reel risiko for inter-europæisk flyvning hvis der ikke opnås en luftfartsaftale inden Brexit.

Præsident for ACI Michael Kerkloh. Foto: Alex Timo Friedel, Flughafen München.
Skrevet af: Flemming Juul Opdateret 29.01.2018 kl. 11.18

Michael Kerkloh, præsident for ACI Europe (Airports Council International) sagde ved en sammenkomst i EU-Parlamentet: “Den politiske dynamik i forhandlingerne om luftfarten er afgørende for fremtidens flytrafik mellem de europæiske lande”.

“Risikoen ved et scenarie uden luftfartsaftaler er meget reelle, og vi står fortsat i totalt mørke med hensyn til, hvad der kommer til at ske ved udgangen af Brexit-forhandlingerne”.

Han udtrykte sin lettelse over, at første fase i forhandlingerne mellem EU og UK og Storbritanniens udtræden af samarbejdet, er kommet godt i gang.

Han tilføjede dog: ”Alt, der er mere restriktivt end det nuværende Single Aviation Market vil have betydelige omkostninger. Der er ikke noget vindende alternativ”.

30 millioner færre rejsende


Den fæste forhandlingsfase vedrørende Brexit skal ikke starte før til marts, hvilket er kun et år før den endelige udtræden.

ACI Europe advarer om, at det fælles europæiske antal flypassagerer kan blive reduceret med 30 millioner om året i 2026, hvis der ikke kan opnås en aftale om at fastholde Storbritanniens medlemskab af det fælles europæiske luftfartssamarbejde – Single Aviation Market.

ACI Europes chefer mødtes med EC taskforce 50 for at præsentere deres bekymringer med hensyn til fremtidens flytrafik efter Brexit.

Også Ryanairs topchef Michael O’Leary har gentagne gange advaret om risikoen ved ikke at få indgået en post-Brexit aftale for flyrettigheder og har nævnt, at der kan være en risiko for, at alle flyvninger mellem Storbritannien og EU bliver sat i stå fra marts 2019, med mindre der er indgået en aftale.

Relaterede artikler:

Brexit-vilkår rammer britisk luftfart hårdt

Ryanair frygter Brexit-kaos

Lavpris-fremgang trods Brexit-usikkerhed

Del artiklen:

Relaterede artikler

Politik

Det betyder Brexit-aftalen for luftfarten

Politik

EU klar med nødplan for flytrafikken uden Brexit-aftale

Politik

EU forlænger Brexit-ordning for flytrafikken

Økonomi

Analytikere: easyJet et opkøbsmål efter Brexit

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.