Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Finnair med passagerrekord og flere Asien-afgange

Finnair kom i nærheden af 12 millioner passagerer i 2017, og i 2018 kommer der ekstra afgange på fire Asien-ruter.

(Foto: Finnair, Airbus)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 11.01.2018 kl. 00.00

Det fleste europæiske flyselskaber kan rapportere om rekordhøje passagertal for 2017. Finnair er ingen undtagelse, idet det finske oneworld-selskab sidste år transporterede 11,9 millioner passagerer, hvilket var ny rekord. Det svarer samtidig til en vækst på 9,6 procent i forhold til året før.

Den største vækst fandt sted i trafikken til og fra Asien. Her var der samlet 2,1 millioner passagerer, og sammen med 318.000 passagerer på de nordamerikanske ruter betyder det, at hver femte Finnair-passager befandt sig i sæderne på et af selskabets langdistancefly.

2017 bød også på vækst i den europæiske trafik, da Finnair har brug for føderuter til at bringe passagerne til og fra Helsinki for at få adgang det store Asien-netværk, idet hjemmemarkedet slet ikke er stort nok til at understøtte det omfattende rutenet. I 2017 steg antallet af europæiske passagerer med 10 procent til næsten 7,4 millioner passagerer.

Fra vintertrafikprogrammets start har Finnair blandt andet øget kapaciteten til København og Stockholm, hvilket også slog igennem i trafiktallene i årets to sidste måneder.

Udover at kunne præsentere en passagerrekord lykkedes det også for Finnair at få flere ombord på hver flyvning. Således blev den samlede belægning øget med 1,8 procentpoint til 83,3 procent. Her trækker Asien-trafikken opad med 86,7 procent, mens indenrigstrafikken med 67,4 procent hiver tallene i den modsatte retning.

Flere Asien-afgange


Finnair har tilsyneladende ingen planer om at hvile på laurbærrene. I 2018 får selskabet leveret det 12. Airbus A350-900 langdistancefly, og det betyder flere afgange på langdistanceruterne til Asien.

Det kommer i første omgang til at betyde, at ruten til Osaka opgraderes med to ugentlige frekvenser, så den bliver daglig i vintertrafikprogrammet 2018/19. Samtidig får Hong Kong-ruten også to ekstra afgange, så der kan tilbydes 12 ugentlige flyvninger.

Der kommer også ændringer på ruten fra Helsinki til Delhi, der bliver daglig i det kommende vintertrafikprogram med tilføjelse af en ekstra ugentlig flyvning. Endelig får Phuket en fjerde ugentlig afgang fra den 10. december i år.

“Finnair er i øjeblikket i den største ekspansionsfase i selskabets historie, og vi fortsætter fremad ved at øge vores kapacitet til populære destinationer i Asien og Europa. Disse ekstra frekvenser vil give vores kunder flere valg og fleksibilitet i deres rejseplaner for den kommende vinter,” siger Juha Järvinen, der er kommerciel koncerndirektør hos Finnair.

 

Relaterede artikler:

Finnair jagter flere svenske passagerer

Bedste kvartalsresultat i Finnairs historie

SAS og Finnair med fyldte fly

Finnair øger antallet af flyvninger til Asien

Finnair runder 10 mio. passagerer

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Økonomi

Finnair er godt sikret mod høje brændstofpriser

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Trafikinformation

Norwegian dropper også Dubai-ruter i vinteren

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.