Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Rejsegarantifonden venter på Comefly

Den nye rejsearrangør Comefly er endnu ikke tilsluttet Rejsegarantifonden. Men en registrering er på vej, hvorfor fonden ser gennem fingre med, at Comefly principielt har udbudt rejser i strid med loven.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 30.11.2010 kl. 00.00

Rejsearrangører skal i henhold til Lov nr. 315 af 14. maj 1997 registreres i Rejsegarantifonden, hvis man ønsker at sælge eller udbyde rejser i Danmark.

Den nystartede rejsearrangør Comefly, der allerede i sidste weekend påbegyndte for-registrering af kunder på selskabets hjemmeside, er endnu ikke tilsluttet Rejsegarantifonden.

“Comefly er under registrering i Rejsegarantifonden,“ oplyser advokat Birgitte Fjeldhoff fra fonden. Hun er dog ikke enig i den procedure Comefly har anvendt ved at etablere en hjemmeside med for-registrering.

“Det er min opfattelse, at dette er udbud i lovens forstand,“ hvorfor der kræves en registrering for at foretage en sådan handling. En formildende omstændighed er ifølge Birgitte Fjeldhoff, at Comefly indledte en dialog, inden selskabet indrykkede annoncer i medierne. Men hun understreger, at Comefly´s bestyrelsesformand, advokat Peter Lundmark Jensen og Rejsegarantifonden er uenige om opfattelsen af, hvordan “udbud“ defineres.

Men registreringen er på vej fra Comefly,der af Rejsegarantifonden har fået 3 – 4 uger til at bringe forholdet i orden.”Vi har lagt vægt på, at der ikkeer sketnoget salg endnu,“ siger Birgitte Fjeldhoff.

Da Comefly har valgt ikke at sælge egentlige pakkerejser, vil garantistillelsen overfor Rejsegarantifonden ikke blive så stor. Comefly har i stedet valgt at indgå aftaler med Booking.com og Dollar Rent a Car, hvor selskabet honoreresvia provisioner fra salg af hotel- og billejeydelser. Her skal det være tydeligt på hjemmesiden, at det ikke er Comefly, man handler med, men i stedet de pågældende leverandører. Det betyder også, at Comefly ikke kan fakturerede tilknyttede ydelser til kunderne.

Comefly vil fra 14. juni 2011 og frem til efterårsferien udbyde en charterserie på i alt 40 afgange fra henholdsvis Aalborg og København tilFort Myers i Florida.

—

Foto:

Comefly har af Rejsegarantifonden fået 3 – 4 ugertil at bringe registreringen på plads.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.