Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

SAS idømt gigantbøde fra EU-Kommissionen

EU-Kommissionen afgjorde tirsdag sagen om ulovlige priskarteller med gigantbøder til i alt 11 luftfartsselskaber. Samlet blev der uddelt bøder til en værdi af næsten 6 millarder kroner. SAS vil appellere bøden på 70,2 mio. Euro svarende til 524 mio. kroner.

Skrevet af: Redaktionen Udgivet 10.11.2010 kl. 00.00

Tirsdag kunne EU-Kommissionen offentliggøre bødestørelsen til de i alt 11 luftfartsselskaber, der ifølge kommissonen har etableret et ulovligt kartelsamarbejde om priser på luftfragt.

I alt blev der uddelt bøder til en samlet værdi af 799 mio. Euro svarende til næsten 6 mia. danske kroner. Største synder var ifølge EU-Kommissionen Air France KLM, der fik en bøde på ikke mindre end 340 mio. Euro (ca. 2.,5 mia. kroner) for de ulovlige prisaftaler.

SAS kunne nøjes med en bøde på 70,2 mio. Euro svarende til 524 mio. kroner. Det er rundt regnetca. 12 % af den kapitalforhøjelse, som de tre skandinaviske regeringer sikrede ved den emission, der blev gennemført i april måned i år.

SAS har på stedet besluttet at anke dommen, som selskabet finder helt ude af proportioner.

“Vi er meget skuffede over afgørelsen og anfægterpå det stærkeste den betydelige bødestørrelse, som vi mener er ude af proportioner i forhold til, hvad SAS Cargo har gjort,“ siger Mats Lönnkvist, der er Chief Legal Officer i SAS.

Bøden vil påvirke perioderesultatet for 3. kvartal, som SAS vil offentliggøre onsdag den 10. november.

De øvrige bøderamte selskaber tæller British Airways (104 mio. Euro), Singapore Airlines (74,8 mio. Euro), Cathay Pacific (57,12 mio. Euro), Qantas (8,9 mio. Euro),Japan Airlines (35,7mio. Euro), Cargolux Airlines (79,8 mio. Euro), Air Canada (21 mio. Euro) og LAN Chile (8,2 mio. Euro).

Lufthansa blevfundet skyldig i deltagelse i priskartellet, men slap uden bøde, dadet var det tyske selskab, der havdeafsløret priskartellet overfor EU-Kommssionen.

—

Foto:

SAS er af EU-kommissionen blevet idømt en gigantisk bøde på over en halv milliard kroner for deltagelse i et ulovligt priskartel.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Hændelser

SAS deltager i stor mindehøjtidelighed i Linate

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.