Et Bombardier CRJ900 fly fra SAS opereret af irske CityJet måtte sikkerhedslande i Bruxelles-Zaventem lufthavnen med et eksploderet dæk.
Det er i dag en uge siden, at det irskregistrerede Bombardier CRJ900-fly EI-FPG har været på vingerne for SAS. Flyet, der tilhører CityJet, var tirsdag den 11. juli undervejs på en flyvning fra Stockholm-Arlanda til Bruxelles-Zaventem som rutenummer SK589, da piloterne fik et opkald om, at der var fundet dækrester på bane 19R i Arlanda-lufthavnen, hvorfra flyet var lettet kl. 08:59.
Trods meldingen om, at flyet sandsynligvis havde et eksploderet dæk, valgte piloterne at fortsætte mod Bruxelles, hvor der samtidig blev anmodet om at foretage en stand-by sikkerhedslanding med brand- og redningskøretøjer på plads, skriver Aviation Herald.
Flyet landede sikkert på bane 25L i Zaventem-lufthavnen, og brand- og redningstjenesten konstaterede efter at flyet holdt stille, at det inderste dæk i venstre side af flyet var eksploderet.
Alvorlige følgeskader
Sprængte flydæk er heldigvis relativt sjældne, og piloterne har i simulator trænet landing med punkterede dæk, hvorfor det ikke umiddelbart skulle udgøre en fare. I Danmark registrerer man årligt maksimalt en håndfuld hændelser med flypunkteringer under starter.
Relaterede artikler:
Udramatisk SAS-sikkerhedslanding i Gdansk
Næsehjulet låste sig på SAS-fly
SAS-fly opereret af Jet Time kom ud af kontrol
Hændelse i Frankfurt førte til CRJ-eftersyn