Annonce
Køb abonnement Log ind
Navnenyt

Dansk TUI-chef fratræder

TUI i Danmark skal have ny ledelse, da Gorm Pedersen fratræder sin stilling ved udgangen af juli måned.

Gorm Pedersen, landechef for TUI i Danmark.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 08.06.2017 kl. 00.11

TUI i Danmark, der tidligere var kendt som Star Tour, skal have ny ledelse. Det er konsekvensen af, at Country Sales Manager, Gorm Pedersen (Lars Gorm Østerbye Pedersen, red.) fratræder sin stilling den 1. august, oplyser Danmarks næststørste charterarrangør i en pressemeddelelse.

“Det er det rigtige tidspunkt for TUI Nordic og ikke mindst mig selv personligt. Vi har gennemgået et vellykket navneskifte, vi er blevet kåret til Danmarks bedste rejsebureau og er blevet blandt de skarpeste i den digitale klasse,” udtaler Gorm Pedersen.

Rent formelt er det den nordiske koncernchef Alexander Frank Huber, der har haft det økonomiske og juridiske ansvar for TUI Danmark, mens ansvaret for salget har ligget hos Gorm Pedersen, der også har haft en bestyrelsespost i det danske holdingselskab samt i driftsselskabet.

“Jeg har været med til at gøre TUI til en mere moderne, kunde- og serviceorienteret virksomhed med et stærkt brand og moderne kontormiljø. Og fra den position giver det nu god mening at sige ’mission accomplished’. Jeg vil holde en mindre pause og derefter se mig om efter nye, spændende udfordringer i den voksende leisure-industri,” lyder det fra Gorm Pedersen.

Vil fortsætte inden for leisure og service


Den 44-årige Gorm Pedersen, der netop har afsluttet en MBA, har mod på nye udfordringer.

“Nu kigger jeg mig om efter noget andet. Når man har været i en virksomhed i mange år, så skal man lige kigge sig lidt om. Mit nye virke skal ikke nødvendigvis være i rejsebranchen, men jeg vil søge at finde noget inden for leisure og servicefaget,” siger Gorm Pedersen til CHECK-IN.dk.

TUI er siden navneskiftet blevet en rendyrket salg- og marketingenhed i Danmark og er således ikke længere en lokal touroperatør, da produktionen er samlet på europæisk plan.

 

“Det er et andet selskab nu end tidligere,” konstaterer den afgående TUI-chef.

 

Relaterede artikler:

Spies og TUI mister markedsandele

TUI udfordrer Spies

Star Tour: Vi har ikke været gode nok

Pæne overskud hos charterarrangører

TUI-familien rykker sammen

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Næsehjul kollapsede på TUI-fly ved gaten

Flådenyt

Første fly på vej til Fly4

Økonomi

Jettime etablerer sig i Sverige

Økonomi

Fly4 er navnet på nyt TUI-joint venture

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.