Annonce
Køb abonnement Log ind
Produkter

SAS og Widerøe justerer samarbejdet om mobil check-in

Fra den 1. februar vil det ikke længere være muligt at foretage check-in på separate Widerøe-flyvninger via internet og mobil hos SAS.

SAS mobil check-in.
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 31.01.2017 kl. 14.14

Det norske regionale flyselskab Widerøe var indtil den 3. maj 2013 et 100 procent ejet datterselskab i SAS Gruppen. Som et led i en overlevelsesplan indgik SAS en aftale om at sælge flyselskabet til WF Holding AS, der er et konsortium bestående af transportselskabet Torghatten ASA, rederiet Fjord1 AS samt Nordland Fylkeskommune.

WF Holding erhvervede i første omgang 80 procent af aktierne, og den 30. juni sidste år blev de resterende 20 procent afhændet. Sidenhen har de to flyselskaber principielt været konkurrenter i det norske marked, selvom der stadig er tætte bånd omkring eksempelvis EuroBonus-samarbejdet.

Men første skridt til en større løsrivelse fra SAS sker, når Widerøe og SAS den 1. februar afbryder samarbejdet om at benytte SAS Internet og mobil check-in for passagerer, der rejser med Widerøe på den første strækning i en billet. Hidtil var det muligt at benytte SAS-løsningen fra 22 timer før afrejse.

” Vi er to selvstændige flyselskaber, og derfor har Widerøe udviklet egne produkter for deres passagerer og ønsker også, at deres passagerer kommer igennem deres egne kanaler. Tilbage i sommer solgte vi vores sidste aktier i Widerøe,” forklarer pressechef Mariam Skovfoged fra SAS i Danmark til CHECK-IN.dk.

Bliver afvist


Reglen er således, at hvis rejsen starter med SAS, så skal man foretage check-in hos SAS, men starter rejsen med Widerøe, så foregår check-in hos Widerøe. Det betyder, at passagerer fra og med den 1. februar bliver afvist på hjemmesiden eller den mobile platform, når man forsøger at checke ind på et Widerøe-fly via SAS. Her vil der komme en besked op om at benytte sig af Widerøes kanaler i stedet for.

SAS oplyser, at de nye check-in regler ikke vil have betydning for det såkaldte interline-samarbejde, hvor det stadig er muligt at foretage gennemcheckning af passager og bagage, så længe samtlige flystrækninger er i én og samme PNR (bookingnummer, red.).

 

Relaterede artikler:

SAS gik glip af millioner ved Widerøe-salg

SAS afslutter Widerøe-salg

SAS sælger Widerøe til norsk investorgruppe

SAS tvunget til at sælge Widerøe

Widerøe og SAS bytter ruter

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Bagsiden

Widerøe hædret som årets ERAA-flyselskab

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.