Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

Norwegian åbner langrute-base i Spanien

Norwegian åbner fire USA-ruter fra Barcelona, som bliver selskabets nye langrute-base.

Norwegian Boeing 787-8 Dreamliner.
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 08.09.2016 kl. 00.00

Norwegian lancerer for første gang langdistanceruter mellem Spanien og USA. Flyselskabet vil fra sommeren 2017 flyve mellem Barcelona og henholdsvis New York (EWR), Los Angeles (LAX), San Francisco (OAK) og Fort Lauderdale (FLL).

Norwegian har allerede et stort fodfæste i Spanien med syv baser, mere end 1000 ansatte samt både udenrigs- og indenrigsruter. Nu etableres også en base for den nye langdistanceoperation i Barcelona.

”Det er endnu en milepæl i Norwegians historie, at vi lancerer langdistanceruter mellem Barcelona og USA. Spanien er vigtig for os, og vi har været rigtig tilfredse med modtagelsen, vi har fået i markedet siden opstarten. Stadig flere amerikanere flyver også med os til Europa, og vi ser frem til at byde endnu flere rejsende på begge sider af Atlanten velkommen om bord på vores nye Dreamlinere næste sommer,” siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos og fortsætter:

”Dette er imidlertid kun starten. Med vores flybestilling på 260 fly kommer vi til at åbne mange nye ruter i fremtiden.”

Ny CPH-rute


Onsdag annoncerede selskabet også en ny langdistancerute mellem København og Oakland-lufthavnen nær San Francisco. Ruten starter i marts næste år og vil have to ugentlige afgange. Det vil være Norwegians niende amerikanske destination fra København.

Norwegian har nu 42 ruter mellem Skandinavien, London, Paris og USA samt Skandinavien og Bangkok. I dag har Norwegian langdistancebaser i New York, Fort Lauderdale, London og Bangkok. Med over 400 amerikanske medarbejdere er Norwegian det udenlandske flyselskab i USA med flest amerikanske medarbejdere.

 

 

Relaterede artikler:

Norwegian åbner San Francisco-rute fra CPH

Norwegian åbner langdistanceruter fra Paris

Norwegian åbner base i Barcelona

 

 

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.