Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Danske lufthavne: Fortsat alkohol om morgenen

Ingen af Danmarks tre største lufthavne agter at følge i hælene på lufthavnen i Bergen og afskaffe salg af alkohol om morgenen.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 17.08.2016 kl. 14.25

Når norske chartergæster rejser sydpå fra Bergen Flesland-lufthavnen om morgenen, så kan de ikke længere starte ud med en lille dram eller en øl. Og når solhungrende briter går ombord på et morgenfly fra selskabet Jet2.com, så kan de ikke længere få alkohol serveret. Begge steder har man nemlig forbudt servering af alkohol før klokken otte om morgenen.

Det er sket for at reducere antallet af berusede rejsende, som skaber utryghed for de medrejsende. Og Jet2.com opfordrer lufthavnene til at bakke op om alkoholforbuddet.

”Vi er det første europæiske luftfartsselskaber til at tage dette drastiske skridt og vi opfordrer vores partnere i lufthavnene til også at handle ansvarligt,” siger Phil Ward, direktør for Jet2.com.

Dulme nerverne


Jet2.com-direktøren skal dog ikke regne med opbakning fra Danmarks tre største lufthavne.

”Vi har ikke fået henvendelser om denne problematik fra flyselskaber eller andre, og har heller ikke oplevelsen af, at problemet er udbredt her i CPH,” siger pressechef Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Lufthavnen vil fortsat give eksempelvis nervøse rejsende mulighed for at starte med en lille skarp.

”Vi har ikke et ønske om at forhindre folk, der eksempelvis ønsker at drikke en øl for at dulme nerverne inden en flyvetur, i at kunne det, og derfor har vi heller ingen planer om at forbyde udskænkning af alkohol hverken i restauranter eller lounges,” fastslår Kasper Hyllested.

Har ikke problemet
Samme toner lyder i Danmarks næststørste lufthavn i Billund.

”Vi har ikke fået henvendelser fra flyselskaber om dette, og har ikke for nuværende planer om at ændre på det. Hvis der kommer henvendelser fra flyselskaberne vil vi naturligvis se på det,” siger Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for Billund Lufthavn, til CHECK-IN.dk.

I Aalborg Lufthavn har man løbende sine forskellige policies og regler til revision. Men politikken for alkoholudskænkning står ikke for at skulle ændres.

”Vi har ingen planer om at ændre noget på dette område, da vi ikke har problemet i Aalborg Lufthavn,” siger lufthavnens direktør, Søren Svendsen, til CHECK-IN.dk.

Købt i lufthavnen
Som CHECK-IN.dk kunne fortælle onsdag, så har Danmarks to største charterflyselskaber, Jet Time og Thomas Cook Airlines Scandinavia, ingen planer om at følge i hælene på Bergen-lufthavnen og kollegerne hos Jet2.com og stoppe for alkoholservering på de tidlige flyvninger.

”Når vi en sjælden gang har problemer med gæster, der har fået en tår over tørsten, er den tår ofte hente i en flaske, som er købt i lufthavnen og medbragt om bord. Og når det sker, kan det være både før og efter kl. otte,” pointerer Torben Andersen, kommunikationschef i Thomas Cook Airlines Scandinavia.

 

Relaterede artikler: 

Danske charterselskaber holder fast i morgen-alkohol

Ingen morgenbajer til norske charterturister

Kampagne mod urolige flypassagerer

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.