Annonce
Køb abonnement Log ind
Flådenyt

’Nyt’ amerikansk præsidentfly er ved at være klar

Donald Trumps nye præsidentfly, som han fik som gave fra Qatar, er ved at være klar til at blive taget i brug. Nu er flyet blevet officielt præsenteret.

Den nye Air Force One til Præsident Trump (Foto: Air Force One – Public Domain)
Skrevet af: Mathias Majlund Laursen Opdateret 20.06.2026 kl. 14.15

I starten af året lød det fra det amerikanske flyvevåben, at man regnede med, at Boeing 747-8-flyet, som Donald Trump har modtaget som gave fra Qatar, kunne være klar til at blive brugt som Air Force One i løbet af sommeren.

Fredag blev flyet præsenteret i en hangar på Joint Base Andrews i Maryland, lige uden for Washington D.C. Trump viste flyet frem for militært personel efter at være steget ud af det, og han beskrev det som et nyt midlertidigt præsidentfly, indtil de forsinkede VC-25B-fly fra Boeing bliver leveret.

Dermed fortsætter arbejdet med at gøre to ombyggede udgaver af jumbojetten Boeing 747-8I klar til brug som Air Force One. De to fly, som går under typenavnet VC-25B, er før blevet forsinket, og man er efter flere forsinkelser fortsat bagud i forhold til en melding sidste år om, at flyene ville være klar til marts i år.

Har gennemgået flere modificeringer

Den nye bemaling, som pryder det nye amerikanske præsidentfly, kommer til at erstatte den ellers ikoniske, lyseblå og hvide bemaling, som har prydet Air Force One siden Kennedys tid som præsident.

Det er dog ikke kun bemalingen, som er ny. Forsvarsvirksomheden L3Harris har også udstyret flyet med flere modifikationer. Indtil videre er det blevet oplyst, at flyet er tænkt som en midlertidig løsning på grund af forsinkelser af de to VC-25B-fly.

Men omdannelsen af et civilt VIP-fly til et præsidentfly kræver, at det udstyres med sikrede kommunikationssystemer, defensive foranstaltninger, hvis flyet skulle komme under angreb, cybersikkerhedsudstyr og specialiseret missionsudstyr.

Det har fået eksperter til at advare om, at modificeringerne er både komplekse og dyre. Processen indebar blandt andet, at flyet skulle strippes til skroget af myndighederne og ombygges.

Der skulle blandt andet også tjekkes for plantede mikrofoner og mulighederne for, om flyets elektronik kunne overtages af en tredjepart.

Overdraget uden betaling
Aftalen mellem USA og Qatar om overdragelsen af flyet blev underskrevet af den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth og hans modpart fra Qatars regering sidste år.

Heri lyder det, at flyet overdrages uden modkrav, og at USA ikke betaler Qatar noget monetært beløb for flyet.

Konvertering af flyet ville derimod koste et trecifret millionbeløb i dollars, ”formentlig mindre end 400 millioner dollars,” har det amerikanske luftvåbens øverste civile chef, Troy Meink, tidligere udtalt.

 

Relaterede artikler:

Ekstra Air Force One kan være klar til sommer

Air Force One: USA køber to Boeing 747 af Lufthansa

Ny Air Force One forsinket til 2026

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Tvunget til midlertidig lukning af lufthavnen i Riyadh

Ruter

Opgiver New York: Norse lukker næstsidste USA-rute

Flådenyt

US Air Force vil anskaffe Boeing 737 MAX

Bagsiden

Vil opkalde amerikansk lufthavn efter Dolly Parton

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.