Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Aarhus vil købe ejerkommuner ud af Aarhus Lufthavn

Aarhus Kommune ønsker i første omgang at overtage det fulde ejerskab af Aarhus Lufthavn og derefter invitere private investorer til at købe aktieposter.

SAS-fly i Aarhus Lufthavn.. (Arkivfoto: Aarhus Airport | PR)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 01.07.2016 kl. 00.00

Endnu inden Aarhus Kommune har rettet henvendelse til EU-Kommissionen med en forespørgsel om offentlig investerings- og driftsstøtte til en ny storlufthavn ved Thomasminde, har kommunen besluttet at overtage de fulde ejerskab af Aarhus Lufthavn, som man i dag ejer sammen med kommunerne i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs.

Borgmestrene fra de fem kommuner mødtes i onsdags, og her var der enighed om at igangsætte en proces, hvor Aarhus Kommune giver de øvrige ejerkommuner tilbud om, at Aarhus Kommune kan overtage deres aktieandele i Aarhus Lufthavn A/S. Der har længe været uro i ejerkredsen, da de øvrige kommuner er af den opfattelse, at lufthavnen udvikling forsømmes så længe, at Aarhus Kommune arbejder med andre lufthavnsplaner.

“Ved at overtage flere eller alle aktierne i lufthavnen ønsker Aarhus Kommuner at opnå en enklere ejerstruktur og samtidig give private investorer mulighed for at overtage en del af aktieposten. Målet er at styrke Aarhus Lufthavn,” hedder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Med det nye forslag til ejerstruktur bliver det muligt at lukke ned for uroen i ejerkredsen, ligesom Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) samtidig får mulighed for at trykprøve den interesse, der er i det aarhusianske erhvervsliv for at styrke flyforbindelserne til og fra regionen.

Færre ejere skaber konsensus om retning


Aarhus Lufthavn kom ud af 2015 med et underskud på 8,2 mio. kroner, og lufthavnen har ikke haft overskud siden 2011.

“Resultatet bærer præg af den fastlåste situation lufthavnen befinder sig i grundet uvisheden om lufthavnens fremtid,” hedder det i årsrapporten for 2015, der er underskrevet af borgmestrene fra ejerkommunerne samt bestyrelsesformanden, optiker Torben Boldsen.

Lufthavnens administrerende direktør Peter Høgsberg har også flere gange udtrykt ønske om, at lufthavnen får en klar tilkendegivelse om fremtidsmulighederne, så der kan skabes ro omkring det fremtidige arbejde. En ny ejerstruktur vil være det første skridt i den retning.

“Som direktør for denne lufthavn har jeg en klar interesse i at der er enighed i ejerkredsen, og jeg er sikker på at det vil være nemmere at få konsensus om retningen, jo færre ejere der er,” siger Peters Høgsberg til CHECK-IN.dk.

Kommunernes ejerandel i Aarhus Lufthavn er i dag følgende: Aarhus Kommune (58,07%), Randers Kommune (18,44%), Favrskov Kommune (7,83%), Norddjurs Kommune (7,83%) og Syddjurs Kommune (7,83%).

 

Relaterede artikler:

EU kan blive lyseslukker for Aarhus-lufthavnsprojekt

Klar til skæbnemøde om ny lufthavn

Aarhus-formand: Lufthavnen er her også om et år

Går videre med lufthavnsplaner trods protester

Eks-borgmester: Randers ud af Aarhus Lufthavn

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Tysk fly lukkede Aarhus Lufthavn i over to timer

Økonomi

Finansieringstilsagn redder Aarhus Airport året ud

Navnenyt

Endnu et direktørskifte i Aarhus Airport

Trafiktal

Ny årsrekord inden for rækkevidde i Aarhus Airport

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.