Annonce
Køb abonnement Log ind
Ruter

British Airways øger til Mellemøsten

Fra slutningen af oktober i år og frem øger British Airways på en række ruter fra London-Heathrow til mellemøstlige destinationer som følge af øget efterspørgsel.

Boeing 787-8 Dreamliner fra British Airways. (Foto: Stuart Bailey/British Airways)
Skrevet af: Danny Longhi Andreasen Opdateret 02.10.2025 kl. 13.50

Kunderne hos British Airways kan se frem til yderligere rejsemuligheder mellem den britiske hovedstad og Mellemøsten.

Således oplyser det britiske flyselskab, at det styrker forbindelsen fra London-Heathrow ved at tilføje flere flyvninger til Bahrain, Saudi-Arabien og Abu Dhabi fra oktober i år og frem til sommeren 2026.

Fra 27. oktober 2025 vil British Airways operere dagligt fra London til Bahrain, hvilket er mere end en fordobling af antallet af ugentlige flyvninger på ruten. Der vil blive tilføjet over 9.000 ekstra sæder på ruten. Dermed har kunderne endnu større fleksibilitet i valget af deres rejse mellem disse to destinationer.

I øjeblikket betjenes ruten mellem London og Bahrain tre gange om ugen med en Boeing 787-9 Dreamliner.

Øger til Saudi-Arabien


British Airways har planlagt med 12 flyvninger om ugen fra London-Heathrow til Riyadh i Saudi-Arabien i den kommende vinter. Herudover øges der til 14 ugentlige afgange i sommertrafikprogrammet for 2026.

Herudover vil det britiske flyselskab øge til fem ugentlige flyvninger fra London til Jeddah – også i Saudi-Arabien – i sommeren næste år. Dette er en stigning fra fire afgange om ugen i det nuværende trafikprogram.

Til Riyadh benytter British Airways i øjeblikket et mix af Boeing 787 Dreamliner i forskellige varianter og Boeing 777-200ER. Ruten til Jeddah betjenes med Dreamliner-fly i forskellige varianter.

Abu Dhabi vender tilbage
Tidligere har British Airways fløjet mellem mellem London-Heathrow og Abu Dhabi, men ruten blev suspenderet i det igangværende sommertrafikprogram. Ruten vender imidlertid tilbage med daglige afgange fra det kommende vintertrafikprogram.

British Airways har oplevet stigende efterspørgsel generelt i Mellemøsten, og flyselskabet har derfor vurderet, at markedet har haft behov for det øgede antal afgange fra London til de fire nævnte mellemøstlige destinationer.

På udvalgte ruter til Mellemøsten tilbyder British Airways fire kabineklasser – herunder First, Club World (business class), World Traveller Plus (premium economy) og World Traveller (economy).

 

Relaterede artikler:

Lukker historiske ruter til Mellemøsten

Trækker sig: Situationen i Mellemøsten spidser til

British Airways vender tilbage til Abu Dhabi

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Riyadh Air evakuerer sin Dreamliner-flåde

Hændelser

Tvunget til midlertidig lukning af lufthavnen i Riyadh

Hændelser

Efter missilangreb: Suspenderer flyvninger (opd.)

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.