Annonce
Køb abonnement Log ind
Bagsiden

Jet Time i nye farver

Som en del af en igangværende turnaround har Jet Time fået nyt logo, der skal pryde alt andet end selskabets fly.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 01.06.2016 kl. 00.00

I går tirsdag meddelte det danske flyselskab Jet Time, at selskabets direktør Teddy Zebitz stoppede med øjeblikkelig virkning efter kun knap fem måneder i spidsen for selskabet, der lige nu gennemgår en voldsom turnaround efter flere år med økonomisk uvejr.

En af de ting Teddy Zebitz nåede at få gennemført, var at give det godt 10 år gamle flyselskab et nyt logo og visuel identitet, som vil blive gradvist implementeret i alle interne og eksterne kommunikationsmaterialer og platforme. Logoet erstatter selskabets første logo, som blev lavet til Jet Time, da selskabet startede op i 2006.

“Tiden er inde til en modernisering af Jet Times visuelle identitet. Vores selskab gennemgår i øjeblikket en større forandrings- og udviklingsproces, og det vil vi gerne markere med en friskere og mere moderne visuel identitet og et nyt logo,” sagde Teddy Zebitz fornylig i en pressemeddelelse inden han i går måtte forlade direktørkontoret hos Danmarks største danskejede flyselskab.

Ingen planer om at male fly


Jet Times logo og farver bliver udskiftet løbende på alt fra selskabets hjemmeside til check-in skærmene i lufthavnene. Der er dog ingen planer om at male selskabets fly om, så de også får det nye logo. Selskabet har omkring 15 Boeing 737-fly i egne farver samt otte ATR72-600 fly, som selskabet opererer for SAS i SAS-farver. Derudover har man to ATR72-500 fly i egne farver, som man er ved at skille sig af med.

Tidligere Atlantic Airways-direktør og mangeårig SAS-mand, Jørgen Holme, overtager nu roret i Jet Time. Planen for Jet Times turnaround omfatter bl.a. en forenkling af flyflåden med både reduktion i antal flytyper samt antal fly. Derudover er der blevet iværksat en række tiltag for at mindske kompleksiteten og øge effektiviteten i Jet Time.

 

Relaterede artikler:

Jet Time-direktør ude efter fem måneder

Klaus Ren: Det bliver noget med flyvemaskiner

Jet Time renser ud i flyflåde

Katastroferegnskab fra Jet Time

Emirates-chef bliver ny Jet Time-direktør

Del artiklen:

Relaterede artikler

Navnenyt

Måtte skjule sin identitet ved opstarten af Jet Time

Navnenyt

Dansker stopper som CEO hos Saudia Cargo

Flådenyt

DAT anskaffer endnu en ATR 72-600

Økonomi

125 jettimere er "vendt hjem"

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.