Annonce
Køb abonnement Log ind
Nyhedskategorier

Flyselskaber suspenderer flyvninger til Beirut

Den højspændte situation på grænsen mellem Israel og Libanon har fået flere flyselskaber til midlertidigt at indstille flyvninger til den libanesiske hovedstad, Beirut.

Fly under indflyvning til Beirut Rafic Hariri International Airport. (Foto: Ali Chehade | Shutterstock.com)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 17.10.2023 kl. 10.21

Den igangværende krig mellem Israel og terrororganisationen Hamas får nu konsekvenser for flytrafikken i nabolandet Libanon. I den sydlige del af Libanon har der de seneste dage været kamphandlinger mellem israelsk militær og den militante organisation Hizbollah, der holder til i Libanon.

Det har fået flere flyselskaber til midlertidigt at indstille operationerne til Rafic Hariri International Airport i Beirut, der er hovedstaden i Libanon.

Allerede i fredags besluttede Lufthansa at suspendere selskabets to daglige afgange fra Frankfurt til Beirut indtil den 24. oktober, og de to ugentlige afgange med datterselskabet Eurowings fra Stockholm til Beirut er også blevet midlertidigt indstillet. 

Nu meddeler Swiss, der også er et selskab i Lufthansa Group, at man indstiller indtil den 28. oktober som følge af den aktuelle situation i Mellemøsten med spændinger ved grænsen mellem Israel og Libanon.

Frygter optrapning af konflikt


Swiss flyver to gange om ugen mellem Zürich og Beirut, og suspensionen betyder, at det schweiziske flyselskab aflyser fire rundture til den libanesiske hovedstad frem til og med den 26. oktober.

“Sikkerheden for passagerer og besætninger er altid Swiss’ højeste prioritet. Vi følger situationen i Mellemøsten tæt, og vi inddrager også alle relevante specialister i disse aktiviteter. Efter nøje at have vurderet den nuværende situation i Libanon, har Swiss besluttet at suspendere sine ruteflyvninger til og fra Beirut, fordi en udvidelse af den nuværende konflikt ikke kan udelukkes,” hedder det i en pressemeddelelse.

Udover Lufthansa Group er der også en række andre europæiske flyselskaber, der flyver til Beirut. Det gælder blandt andet græske Aegean Airlines, Air France og SAS.

SAS flyver to gange ugentligt fra Stockholm til Beirut på tirsdage og lørdage. Pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji fra SAS oplyser, mandag aften til Check-in.dk, at der endnu ikke er taget endelig stilling til, om tirsdagens afgang til Beirut gennemføres.

 

Relaterede artikler:

DAT fløj til Tel Aviv efter andre flyselskaber stoppede

Flyselskaber stopper evakueringsflyvninger

Norwegian stopper flyvninger til Tel Aviv (OPD.)

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.