Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

Ny årsrekord inden for rækkevidde i Aarhus Airport

Ved udgangen af september havde omkring 50.000 flere passagerer rejst gennem Aarhus Airport sammenlignet med rekordåret 2019. Det giver håb om en ny rekord hjulpet af stigende erhvervsrejseaktivitet.

Passagerterminalen i Aarhus Airport. (Foto: Marieke van Hulst Pedersen | Theaviationplatform.dk)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 03.10.2023 kl. 12.27

De største jyske lufthavne melder om stor passagertilstrømning i september måned, og i Aarhus Airport var det ingen undtagelse. Her blev der registreret i alt 57.537 passagerer, hvilket var en stigning på 16,2 procent i forhold til samme måned sidste år og samtidig også pænt over 2019-niveauet.

Dermed er den vækst, som den østjyske lufthavn har mærket hele sommeren, fortsat ind i efteråret, og det betyder, at forventningerne er sat efter et passagertal i hele 2023 på omkring 520.000.

”Vi stræber efter at hæve passagertallet fra sidste år med 25 procent i 2023. September har budt på et fortsat stort rykind af internationale rejsende, ligesom årets indenrigstrafik topper i september måned. Erhvervstrafikken er tilbage på fuldt blus, og vi har sammen med SAS skruet op for afgangene til Oslo og Stockholm,” siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Stigende efterspørgsel fra erhvervslivet 


I de første ni måneder af 2023 har 433.499 passagerer rejst gennem terminalen, hvilket var omkring 50.000 flere end i den nye lufthavns rekordår fra 2019.

Væksten i rute-og charterpassagerer til de traditionelle soldestinationer ventes dog at være mere afdæmpet i de kommende måneder, mens det er erhvervsrejsende på ruterne til eksempelvis Oslo, Stockholm, London og Milano samt indenrigsruten til København, der skal holde lufthavnen på den fortsatte vækstkurs resten af året.

”Rejseaktiviteten overstiger langt niveauet før pandemien, og vi ser en opblussen af erhvervsrejsende. Det er et tydeligt signal om, at erhvervslivet i Østjylland i stigende grad benytter Aarhus Airport. Jeg glæder mig over, at lufthavnen bidrager til virksomhedernes og hele områdets vækst, og vi arbejder hårdt på at etablere de ruter, der matcher behovet,” lyder det fra Lotta Sandsgaard.

Ifølge lufthavnsdirektøren har de østjyske virksomheder, der benytter Aarhus Airport, mange udenlandske ansatte, hvorfor det automatisk skaber et stort rejsebehov.

 

Relaterede artikler:

Drømmene flyver i Aarhus Airport

175.000 passagerer gennem Aarhus Airport

SAS har nu to internationale ruter fra Aarhus Airport

Del artiklen:

Relaterede artikler

Trafiktal

Trods Aarhus-vækst: Tilbagegang i charter og SAS

Trafiktal

Sommervækst på 24 procent i Aarhus Airport

Politik

Kommune bruger millioner på rådgivning om lufthavn

Trafiktal

Aarhus Airport stormer fremad: Ny passagerrekord

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.