Mere end hver anden direkte rejsende mellem Norden og Asien flyver med Finnair.
Mere end halvdelen af de rejsende, der flyver direkte til Asien fra et af de fem nordiske lande, går ombord på et af Finnairs hvide og blå fly. Det viser tal, som SAS har udleveret til den norske regerings Samferdselsdepartement og som indgår i departementets nye analyse af forholdene i norsk luftfart.
Ifølge SAS, så sidder den statskontrollerede finske konkurrent på 54 procent af den direkte trafik mellem Norden og Asien. Ikke overraskende når man tager i betragtning, at Finnair flyver til omkring 15 destinationer i Asien, mens SAS kun flyver til fire. Det er Tokyo, Beijing og Shanghai fra Københavns Lufthavn samt Hong Kong fra Stockholm Arlanda-lufthavnen.
Thai er næststørst
I den anden retning, mod Nordamerika, er det omvendt SAS, der sidder på flæsket. Således står det skandinaviske flyselskab for 58 procent af den direkte trafik mellem Norden og Nordamerika.