Annonce
Køb abonnement Log ind
Trafiktal

AAL: Størst indenrigstrafik i en marts siden 2017

Trods det det samlede passagertal i Aalborg Lufthavn i marts fortsat var en kende mindre end før COVID-19, havde lufthavnen det højeste antal rejsende på indenrigsflyvningerne i seks år.

(Foto: Aalborg Lufthavn)
Skrevet af: Christian Granhøj Skouboe Opdateret 04.04.2023 kl. 10.56

Påsken står for døren, og marts er et overstået kapitel, hvilket betyder, at man i Aalborg Lufthavn har opgjort trafiktallene og kastet et blik på hvor mange passagerer, der gjorde brug af lufthavnen i den nu forgangne måned.

I alt gik der 110.718 rejsende gennem terminalen i den nordjyske lufthavn i løbet af marts, hvilket svarer til 90,8 procent af 2019-niveauet, da antallet af passagerer var 121.935 i samme måned for fire år siden.

Ud af det samlede antal passagerer benyttede 73.438 sig af lufthavnens indenrigsflyvninger, mens 26.934 passagerer skulle til en destination i udlandet. De resterende 10.346 var charterrejsende, oplyser Aalborg Lufthavn.

Tendensen er opadgående

Ifølge lufthavnen rundede indenrigsflyvningerne en særlig milepæl i marts, da man på disse afgange havde det højeste antal rejsende i en marts siden 2017, hvor der var 80.484 passagerer. Til sammenligning var der 71.192 indenrigspassagerer i marts 2019, hvilket betyder, at antallet i år var 3 procent højere.

Niels Hemmingsen, der er administrerende direktør i Aalborg Lufthavn, erklærer sig tilfreds med årets første tre måneder, og har et positivt indtryk af efterspørgslen på flyvninger fra lufthavnen.

”Første kvartal er nu afsluttet, og trafikmæssigt har det været fornuftigt, med samlet knap 27 procent flere rejsende sammenlignet med 2022, men det har stadig været tre stille måneder på baggrund af et lavt rejseudbud.”

”Alt tyder på, at efterspørgslen kun er opadgående, hvor blandt andet Bravo Tours for nyligt meldte ud, at de allerede i marts har solgt lige så mange rejser ud af Aalborg som de samlet udbød i hele 2022. De har til gengæld også skruet rejseudbuddet op med det dobbelte i 2023.”

Oplever et tydeligt behov
Marts blev også måneden hvor endnu et rejsebureau åbnede kontor i lufthavnen. Denne gang drejede det sig om Nilles Rejser, der er ejet af Aller Leisure. Rejsebureauet har udtalt, at man forventer en større eksponering og at komme i kontakt med flere potentielle kunder med den nye placering.

Lufthavnsdirektøren forklarer, at man fra Aalborg Lufthavns side har en helt klar opfattelse af, at de rejsende sætter pris på, at de kan komme i kontakt med rejsearrangørerne.

”Vi ser tydeligt et behov for den personlige service her i det nordjyske, hvor vores pop up-koncept fortsat er meget populært. Her er både SunCharter og Bravo Tours fast forbi hver måned, og flere andre rejseudbydere har også været på besøg,” udtaler Niels Hemmingsen.


Relaterede artikler:

Glæder sig til sommeren efter stille vintermåned

Aalborg Lufthavn fik bedste charter-januar i seks år

Indenrigsvækst bag genopretning i Aalborg Lufthavn

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Trafiktal

Femte måned med over tre millioner rejsende i CPH

Trafiktal

Aalborg Lufthavn holder fast i passagerfremgang i 2026

Økonomi

Aarhus-virksomhed får aftale med CPH til 2031

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.