Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Norwegian åbner base i Rom

Med en ny base i Rom kan Norwegian lade danske og norske piloter og stewardesser erstatte af lavere lønnede italienske kolleger på ruterne mellem Skandinavien og Rom.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 10.02.2016 kl. 00.00

Norwegian fortsætter sin internationale ekspansion og etablerer en ny base i Roms Fiumicino lufthavn. Det er Norwegians 15. base i Europa og den første i Italien. Baseåbningen, med placering af to fly i lufthavnen, vil skabe over 60 jobs for piloter og kabinepersonale. De får arbejde i selskabet, der på italiensk hedder ”Norvegese”.

Til foråret vil Norwegian placere to Boeing 737-800-maskiner i Fiumicino-lufthavnen, som til at begynde med skal operere flyvninger fra Rom til dele af Nordeuropa.

”Vi er meget glade for at åbne vores første italienske base i Rom Fiumicino, da lufthavnen spiller en strategisk vigtig rolle i vores fortsatte ekspansion. Rom er Nordeuropas ’gateway’ til Italien, så ikke overraskende genererer Fiumicino to tredjedel af passagererne, vi flyver til og fra landet. Derfor sætter vi til sommer næsten 500.000 sæder til salg til og fra Rom,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos fra Norwegian.

Vende ruterne om


Basen i Rom giver Norwegian mulighed for at lade mange af de flyvninger, som i dag beflyves med personale fra selskabets baser i Skandinavien, betjene af lavere lønnet italienske kolleger.

I stedet for at lade kabinepersonale ansat på danske eller norske vilkår betjene ruterne fra Norwegians baser i Norge og Danmark, så kan man vende ruterne om og lade personalet på basen i Rom betjene ruterne. Samme fremgangsmåde har man benyttet på hovedparten af selskabets flyvninger mellem Skandinavien og Spanien, hvor selskabet i dag har seks baser.

Bjørn Kjos gør i en pressemeddelelse fra Norwegian dog ikke noget ud af det element. I stedet hæfter han sig ved de arbejdspladser og den vækst i turismen, som basen kan skabe.

”Baseåbningen giver os mulighed for at styrke tilstedeværelsen i regionen ved at skabe nye arbejdspladser og bidrage til øget turisme. En styrket tilstedeværelse i Rom vil også være afgørende for at etablere os som et pålideligt og komfortabelt alternativ for rejsende fra Rom til destinationer i Europa,” siger Kjos.

Vigtig milepæl
Roms Executive Vice-President for Avation Development på Aeroporti di Roma, Fausto Palombelli, ønsker Norwegian velkommen:

”Vi er glade for at ønske den nye base velkommen til Rom Fiumicino Lufthavn. Dette markerer en vigtig milepæl for lufthavnen og vil give passagerer, som rejser til og fra Rom, et bedre tilbud.”

24 ruter og 14 baser
Norwegian flyver i dag til syv italienske lufthavne (Rom Fiumicino, Catania, Milano Malpensa, Sardinien, Palermo, Pisa, og Venedig), hvor selskabet opererer 24 europæiske ruter. I 2015 fløj Norwegian over 800.000 passagerer til og fra Italien.

Norwegian har i dag 14 europæiske baser. Seks baser i Spanien, en i England (London Gatwick), fire i Norge (Oslo Gardermoen, Stavanger, Bergen og Trondheim) samt København, Stockholm Arlanda og Helsinki.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.