Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Flere sæder i Finnair-flyene

Finnair vil igangsætte en opgradering af 22 af selskabets 30 mellemdistancefly af typen Airbus A319/320/321 ved at sætte mellem seks og 13 ekstra sæder i hvert fly.

(Foto: Finnair, Airbus)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 21.12.2015 kl. 00.00

Den massive vækst i Finnairs langdistancetrafik betyder, at feeder-flyene til og fra Helsinki ikke længere er store nok. Der er simpelthen brug for ekstra kapacitet, hvor muligt uden nødvendigvis at øge antallet af fly i flåden.

Finnair har derfor besluttet at udvide antallet af sæder i Airbus-flyene på kort- og mellemdistanceruterne. Selskabet råder over 11 Airbus A321-fly, hvoraf fem er i en særlig long-range version med plads til 209 passagerer. De øvrige fem A321-fly vil også blive opgraderet fra 196 til 209 sæder.

Opgradering af flyene betyder, at der skal mellem seks og 13 ekstra sæder i hvert fly. En del af A319-flyene (samlet ni i flåden, red.) går fra 138 sæder til 146 sæder, mens nogle af de større A320´ere (10 eksemplarer i flåden, red.) får udvidet fra 165 til 171 sæder.

Koster 300 mio. kroner at øge kapaciteten


Udvidelsen af de 22 fly koster Finnair 40 mio. euro, hvilket svarer til godt 300 mio. danske kroner. Der bliver plads til de ekstra sæder ved at reducere opbevaringsmagasiner forrest i flyet samt teknikrum bagest i flyet.

Ifølge Finnair vil opgraderingen ske i 2017, hvor hvert enkelt fly vil blive taget ud af tidtabellen i to uger for opgradering. Når den samlede opgradering af samtlige 22 fly er afsluttet, vil Finnair kunne tilbyde en øget kapacitet på fire procent fløjne passagerkilometer.

Finnair har tidligere været fremme med, at selskabet ønsker mere kapacitet på de europæiske føderuter for at kunne imødekomme vækst på langdistanceruter til især Asien. Udover den kommende manøvre har Finnair planer om at øge den gennemsnitlige kapacitet på kort- og mellemdistanceflyene i de kommende år. Det kunne lyde som færre A319-fly, men flere A320 og A321 i stedet.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Økonomi

Finnair er godt sikret mod høje brændstofpriser

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Trafikinformation

Norwegian dropper også Dubai-ruter i vinteren

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.