Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Billund får Heathrow-rute

British Airways åbner maj næste år en rute mellem Billund og London Heathrow. Det fortæller selskabet netop nu på et pressemøde i Billund.

Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 14.03.2016 kl. 11.22

Billund Lufthavn får nu langt om længe lukket et stort hul i lufthavnens rutenetværk. Danmarks næststørste lufthavn får nemlig fra 3. maj næste år en rute til London Heathrow Airport, der er Europas suverænt største lufthavn og British Airways’ primære trafikknudepunkt.

Og det er netop British Airways, der står bag den nye rute. På et pressemøde i Billund Lufthavn fortæller British Airways’ nordiske chef, Peter Rasmussen, netop nu om ruten, som vil blive fløjet 11 gange om ugen.

Det britiske selskab vil anvende et miks af Airbus A319 og A320-fly på ruten, der vil bringe de rejsende direkte ind i London Heathrows Terminal 5, som er hjertet i British Airways’ globale rutenetværk.

Palette af ruter


Rutens afgangs- og ankomsttider passer da også som fod i hose til især British Airways’ palette af ruter mellem Nordamerika og London Heathrow. Flyveren mod Billund kommer således til at afgå fra London Heathrow omkring kl. 8 – få timer efter at mange af flyene fra de nordamerikanske destinationer er landet i Heathrow.

Kl. 11.25 går turen retur fra Billund mod Heathrow – tidsnok til at nå ”eftermiddagsbølgen” af afgange mod Nordamerika. Aftenflyveren afgår fra Billund kl. 18.40.

Billund Lufthavn har i dag ruter til London Stansted med Ryanair og til London City-lufthavnen med Sun-Air, der er British Airways franchise partner og opererer ruten på BA-rutenumre.

Foto: Ole Kirchert Christensen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Air Greenland stopper Nuuk-rute fra Billund

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Trafiktal

Billund Lufthavn fastholder markant passagervækst

Navnenyt

25-års-jubilar i fortsat jagt på nye ruter til Billund

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.