Annonce
Køb abonnement Log ind
Økonomi

Rederigigant pauserer opbygning af fragtflyselskab

Franske CMA CGM Air Cargo, der blev etableret i begyndelsen af 2021, har midlertidigt lukket egne ruter til USA og wetleaser nu kapacitet til Qatar Airways og DHL Express.

Boeing 777F fra CMA CGM Air Cargo. (Foto: Dirk Daniel Mann | shutterstock.com)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Opdateret 19.12.2022 kl. 14.48

Verdens tre største containerrederier er henholdsvis MSC (Mediterranean Shipping Company), Maersk samt franske CMA CGM.

Samtlige tre rederigiganter er i gang med at opbygge egne fragtflyselskaber for bedre at kunne servicere egne transport- og logistikkunder med end-to-end løsninger.

CMA CGM Air Cargo var det første selskab til at etablere sig i luften, og nu har selskabet tilsyneladende valgt at slå bremserne i. Det skriver FreightWaves.

Hidtil har CMA CGM Air Cargo blandt andet fløjet til Chicago og Atlanta, der er hubs for selskabet i det nordamerikanske marked, men nu har man meddelt kunderne, at man ikke længere kan tilbyde flyvninger til disse to knudepunkter. 

“Som en kundeorienteret virksomhed tilpasser vi permanent vores tilbud for at levere skræddersyede tjenester til vores kunder. For at tilpasse os vores kunders behov har vi truffet beslutningen om midlertidigt at suspendere vores forbindelser med Chicago og Atlanta. Vores kunder er blevet holdt godt informeret gennem hele denne proces,” lyder det i en erklæring til FreightWaves.

Mål om 12 fly i 2026


Udover at lukke ned for flyvningerne til de to nordamerikanske knudepunkter har CMA CGM Air Cargo også valgt at wetlease flere af flyene til Qatar Airways og DHL Express. Siden 1. oktober har selskabet beskæftiget en Boeing 777F for Qatar Airways og siden den 1. december har en Airbus A330 også fløjet for Doha-selskabet.

Det franske fragtflyselskab blev etableret i februar 2021 og har indtil videre en flåde på to Boeing 777 samt fire Airbus A330-200, hvoraf to opereres af AirBelgium på vegne af selskabet. Da de to splinternye Boeing 777 blev leveret i sommeren 2022, blev der annonceret et mål om at komme op på 12 fly i 2026.

CMA CGM Air Cargo afgav for et år siden som en af de første kunder en ordre på fire Airbus A350F, der er ved at blive udviklet.

Moderselskabet CMA CGM S.A købte sig for nylig ind i Air France-KLM, hvor man erhvervede sig en betydelig aktiepost på 9,0 procent. Samtidigt blev der indgået et “eksklusivt strategisk partnerskab” med Air France-KLM i forhold til luftfragtaktiviteterne.

 

Relaterede artikler:

Maersk Air Cargo får ny konkurrent

Air France-KLM vil rejse 16,8 milliarder kroner

Strategisk vigtig ordre på syv nye A350-fragtfly

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Iran-krigen: Største krise i Qatar Airways’ historie

Ruter

Flyselskabet uden indenrigsruter: Øger til 170 destinationer

Ruter

Fortsat geopolitisk uro: Finnair opgiver Doha-rute

Hændelser

Qatar Airways: Low-pass-hændelse var ikke os

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.