Emirates kalder angrebene fra Delta Air Lines, American Airlines og United Airlines for frastødende. Samtidig fremlægger selskabet modbeviser.
Emirates har udsendt en faktuel punkt-for-punkt gennemgang af de beskyldninger om unfair konkurrence og statsstøtte, som de amerikanske flyselskaber Delta, United og American Airlines har fremsat.
I et offentligt dokument påpeger Emirates, at lobbykampagnen fra de amerikanske selskaber bygger på usandheder, juridiske fejtolkninger og spekulationer.
“De metoder, som de tre amerikanske luftfartsselskaber har anvendt til at miskreditere Emirates metoder, har været overraskende og helt ærligt, frastødende. Vi har ikke undervurderet deres lobbyvirksomhed og dygtighed, men fakta er fakta. I modsætning til de tre selskabers hvidbog, som er fyldt med unøjagtigheder, formodninger og juridiske fejlfortolkninger, så er Emirates’ svar omfattende og er baseret på hårde facts,” understreger Emirates topchef, Tim Clark.
Han fortsætter:
”Vi viser tydeligt, hvorfor de tre selskaber ikke har grund til at spørge den amerikanske regering om ensidigt at blokere for Emirates’ flyvninger til USA eller forfølge andre aktioner under Open Skies-aftalen. Det er fordi vi absolut ikke er subsidieret, og vores aktiviteter ikke skader disse tre luftfartsselskaber, men i stedet gavner forbrugere, samfund og USAs nationale økonomi,” siger Tim Clark.
Hård kritik