Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Ryanair fortsætter trods dom

Efter Arbejdsrettens dom, der giver fagbevægelsen mulighed for at indlede konflikt mod Ryanair, vil det irske lavprisflyselskab vende sine flyvninger om og lukke basen i Københavns Lufthavn.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 01.07.2015 kl. 00.00

Arbejdsrettens dom var ikke mange minutter gammel, før Ryanair kunne meddele, at flyselskabet fortsætter sine flyvninger til og fra Københavns Lufthavn.

Det sker ved brug at fly fra udenlandske baser, der vil flyve ind til København og dermed sikre, at selskabets planlagte 12 internationale ruter opretholdes.

Herudover vil Ryanair øjeblikkeligt appellere Arbejdsrettens dom.

“Vi har bedt vores advokater om øjeblikkeligt at appellere denne afgørelse, som tilsyneladende giver personale fra konkurrerende flyselskabers fagforeninger tilladelse til at blokere Ryanairs basefly i Københavns Lufthavn,“ siger Ryanairs kommunikationsdirektør Robin Kiely i en pressemeddelelse.

Utilfredshed hos Ryanair


Ved at vende flyenes operationer vil det være muligt for Ryanair at fastholde trafikken til Danmark og nå målet om årligt to mio. passagerer på det danske marked.

Flyselskabet lægger ikke skjul på sin utilfredshed med Arbejdsrettens afgørelse.

“Det er absurd, at danske fagforeninger vil forsøge at påtvinge kollektive overenskomster på irsk kabinepersonale, der udfører to procent af deres arbejdsopgaver på dansk jord og som i forvejen har kollektive aftaler med Ryanair,“ hedder det fra selskabet.

Flyvebranchens Personale Union ventes senere på eftermiddagen at afholde et pressemøde, hvor afgørelsen i Arbejdsretten vil blive kommenteret.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.