Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

DAT har kig på femte og sjette Airbus-fly

Bedst som Danish Air Transport har modtaget sit fjerde Airbus-fly har selskabet to konkrete fly i kikkerten til at fortsætte Airbus-oprustningen.

Danish Air Transport A320-200 – OY-LHD.
Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 10.03.2016 kl. 08.58

Danish Air Transport (DAT) i Vamdrup har set sig lun på Airbus’ mellemdistancefly Airbus A320. Så lun at selskabet nu er på udkig efter sit femte og sjette eksemplar af flytypen.

Det er ellers kun godt et år siden at DAT modtog det første eksemplar til erstatning for et aldrende MD-80 fly. Senere på året fulgte et mere og i maj måned i år har selskabet sat yderligere to fly i drift. Det seneste i den forgangne weekend.

Men det stopper ikke her. Selskabet har allerede kig på de to næste fly til flåden.

”Vi har fly nummer fem og seks i kikkerten,” forklarer Jesper Rungholm, direktør i Danish Air Transport, til CHECK-IN.dk.

Flere danske flyselskaber har brændt fingrene de senere år, når der er opstået uro i lande med store charterdestinationer, da flyvninger for charterarrangører til den slags soldestinationer er en meget stor del af flere danske flyselskabers forretning. Værste eksempel var uroen i Egypten, som påvirkede både Jet Time og Atlantic Airways.

Står standby
Hos Danish Air Transport skal flyene bruges til seriecharter, men det er ikke det eneste de skal lave. For at undgå at havne i en situation, hvor uro i et charterland kan trække selskabet ned, så har DAT en pallette af opgaver til de nye Airbus-fly.

Af de fire nuværende fly flyver et for Adria Airways fra Slovenien på en wet lease-aftale. To fly bliver brugt til seriecharterflyvninger fra jyske lufthavne og det fjerde står standby som backup fly og tager sig af ad hoc-charter.

Fly nummer fem og seks skal blandt andet bruges til at opfylde en wet lease kontrakt på Phillipinerne med flyvninger til Korea.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Teknologi

500 Airbus A321neo ramt af kvalitetsfejl

Flådenyt

Airbus er tæt på jomfruflyvning med A350F

Flådenyt

Ny Aalborg-operatør med ordre på flere A320neo

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.