Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Lufthansa svarer igen på Ryanair-entré

Lufthansas datterselskab, Germanwings, vender tilbage til Berlin Schönefeld og åbner rute til Køln samtidig med Ryanair.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 18.03.2015 kl. 00.00

Efter flere års fravær vender Ryanair til oktober tilbage til tysk indenrigsflyvning, når det irske lavprisselskab åbner en rute mellem Berlin Schönefeld og Køln med fire daglige flyvninger som led i etableringen af en base i Berlin med fem Boeing 737-800 fly.

Det træk har fået Lufthansas datterselskab Germanwings til at annoncere, at man også til oktober vil begynde at flyve tre gange dagligt mellem Schönefeld og Køln. Germanwings forlod ellers Berlin Schönefeld for tre år siden til fordel for den anden Berlin-lufthavn Tegel.

Prøvede kræfter


Germanwings flyver i forvejen på vegne af Lufthansa op til 10 gange dagligt mellem det forenede Tysklands hovedstad Berlin og den tætteste lufthavn på det tidligere Vesttysklands hovedstad Bohn. Det gør de i konkurrence med airberlin, der har ni daglige rotationer på ruten.

Foruden Køln, så vil Germanwings også flyve fra Schönefeld til Stuttgart fire gange dagligt.

Med ruten mellem Berlin Schönefeld og Køln vender Ryanair tilbage til det tyske indenrigsmarked, som man prøvede kræfter med for et par år siden. Dengang med ruter fra Berlin til Bremen-Neuenland, Düsseldorf-Weeze og Frankfurt-Hahn. Nu har selskabet tilsyneladende fået mod på at prøve igen, og det ønsker Lufthansa-familien tydeligvis at svare igen på med det samme.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Medie: Lufthansa står til at vinde kampen om TAP

Bagsiden

Lufthansa til Condor: Slut med ID-tjenesterejser

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.