Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Etihad smyger sig udenom EU-lovgivning

Etihad Airways har købt sig til endnu en majoritetsandel i et europæisk flyselskabs bonusprogram. Dermed kan Abu Dhabi-selskabet omgå en regel om, at man ikke må eje mere end 49 procent af flyselskaber i EU.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 10.02.2015 kl. 00.00

Når man ikke kan få kontrol med flyselskabet, så kan man i stedet sætte sig på forbindelsen til flyselskabets mest loyale kunder og ad den vej skyde friske penge ind i selskabet. Det ser ud til at være filosofien hos Etihad fra olieemiratet Abu Dhabi ved Den Persiske Golf.

Etihad har således spenderet over 830 mio. kroner på en 75 procent ejerandel af Alitalias loyalitetsprogram MilleMiglia. Købet kommer kun få uger efter at Etihad købte 40 procent af Alitalia. Etihad og andre ikke-europæiske selskaber og enkeltpersoner må maksimalt eje 49 procent af et europæisk flyselskab. Men med købet af en andel af MilleMiglia får Etihad indirekte kontrol med Alitalia og direkte adgang til selskabets mest loyale kunder. Samtidig får man tilført selskabet frisk kapital.

14 mio. medlemmer


Denne smutvej har Etihad benyttet før. I 2011 købte selskabet knap 30 procent af airberlin og senere snuppede man tyskernes bonusprogram topbonus og pumpede dermed penge ind i det nødlidende selskab. Samme modus operandi har man benyttet i Indien, hvor en mindre ejerandel i Jet Airways er blevet kombineret med købet af en stor andel af selskabets loyalitetsprogram JetPrivilege.

Med købet af MilleMiglia kommer Etihad op på tilsammen over 14 mio. medlemmer af sit eget Etihad Guest, airberlin’s topbonus, Jet Airways’ JetPrivilege og Alitalia’s MilleMaglia-program. Til sammenligning har Europas største loyalitetsprogram, Miles & More, over 25 millioner medlemmer. Det benyttes af Lufthansa og 12 andre flyselskaber.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Etihad tager sidste Airbus A380 tilbage i drift

Flådenyt

15 Airbus A330neo til Etihad Airways fra 2027

Ruter

Etihad i lynsucces med ny Gøteborg-rute

Flådenyt

Atter A321LR på CPH-rute til Emiraterne

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.