Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

EU vil undersøge nærkolissioner med militærfly

De europæiske flysikkerhedsmyndigheder skal nu kortlægge omfanget af hændelser, hvor russiske militærfly kommer faretruende tæt på passagerfly i luftrummet over Europa.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 11.12.2014 kl. 00.00

De såkaldte nærved-hændelser, hvor passagerfly og militærfly kommer alt for tæt på hinanden, har nu nået et så stort omfang, at EU-Kommissionen har bedt de europæiske luftfartssikkerhedsmyndigheder, European Aviation Safety Agency (EASA), om at se nærmere på problematikken.

Det er det anspændte storpolitiske forhold mellem Rusland på den ene side og EU- og Nato-landene på den anden side, der har resulteret i en markant stigning i antallet af nærved-hændelser. Hændelserne opstår typisk når et russisk bombefly uden at give sig til kende over radioen eller uden at have sin transponder tændt, bevæger sig rundt i stærkt trafikeret internationalt luftrum eller på kanten af nationalt luftrum over Europa. Den slags flyvninger er der blevet mange flere af i det seneste år, hvor forholdet mellem Rusland og Europa er blevet værre og værre.

Fra København


Flyvningerne har i flere tilfælde ført til, at passagerfly er kommet faretruende tæt på de russiske fly. Det skete blandt andet for et SAS-fly, der på en forårsdag i år var under opstigning fra Københavns Lufthavn. SAS-flyet på vej til Rom kom indenfor 90 meter af et russisk Ilyushin IL-20M fly udstyret med elektronisk overvågningsudstyr over Østersøen.

Nu vil EU-Kommissionen have EASA til at identificere årsagen til nærved-hændelserne og komme med anbefalinger til hvordan man kan minimere potentialet for at det fører til deciderede flyulykker.

EASA har frem til marts næste år til at arbejde på opgaven.

Mange at afvise
Antallet af hændelser, hvor eksempelvis danske jagerfly går på vingerne og afviser russiske bombefly på vej ind i eller på kanten af dansk luftrum, er også steget voldsomt i løbet af i år. Det såkaldte afvisningsberedskab består for Danmarks vedkommende normalt af to F-16 fly, der døgnet rundt er parat til at gå på vingerne med 15 minutters varsel. Beredskabet har i perioder været forstærket med yderligere to fly – simpelthen fordi der har været så mange fly at afvise.

Det er ofte også flyene fra afvisningsberedskabet, der går på vingerne, hvis piloterne på et passagerfly er i tvivl om hvorvidt flyets landingsstel er slået korrekt ud inden en landing i en dansk lufthavn. F-16 piloterne kan så besigtige landingsstellet ved at lægge sig op på siden af passagerflyet.

Når danske fodbold- eller håndboldlandshold vender hjem fra internationale turneringer med medaljer om halsen, så er det ofte også afvisningsberedskabet, der giver flyet med sportsfolkene eskorte ind til Københavns Lufthavn. Ifølge Forsvaret, så koster denne service ikke ekstra for Forsvaret, da flyene alligevel er på vingerne som en del af deres daglige patruljering og suverænitetshåndhævdelse af dansk luftrum.

Det var et Ilyushin IL-20M fly som dette, der i marts i år kom faretruende tæt på et SAS-fly fra København over Østersøen. Foto: Wikimedia Commons.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.