Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

EasyJet suveræn til at fylde flyene

Med en belægning på tæt ved 91 procent i oktober måned er easyJet suveræn blandt lavprisselskaberne til at få solgt sine sæder. Norwegian lå næsten 10 procentpoint lavere.

(Foto: EasyJet)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 07.11.2014 kl. 00.00

Det britiske lavprisflyselskab easyJet får ikke nær så megen omtale i medierne som Ryanair. Og de er knap så ekspansive som Norwegian, der er i fuld sving med at etablere baser i Spanien, Tyskland og England samt udbygge sin langdistanceoperation. Men så kan easyJet noget andet, som reelt er vigtigere i moderne lufthavn end evnen til at kunne skabe avisoverskrifter.

Det handler om at fylde flyene op med passagerer. Her er easyJet suveræn blandt lavprisselskaberne i oktober måned, som traditionelt betragtes som begyndelse til lavsæsonen. Således havde easyJet i oktober måned en belægning på 90,9 procent på sine hvide og orange fly.

Det er knap to procentpoint højere end ærkerivalen Ryanair og 9,3 procentpoint højere end Norwegian.

Den høje oktober-belægning er ikke en enlig svale for easyJet. Over de seneste 12 måneder har selskabet haft en gennemsnitlig belægning på 90,7 procent.

EasyJets passagertal voksede med 5,5 procent til 5,83 mio. passagerer i oktober måned sammenlignet med samme måned sidste år. Hos Ryanair kunne man notere sig en passagervækst på fem procent til 8,4 mio. passagerer. Med 2,24 mio. passagerer i oktober er Norwegian stadig en lilleput ved siden af easyJet og Ryanair. Til gengæld kan nordmændene glæde sig over en helt anden vækstrate. Således antallet af passagerer med 15 procent i oktober i forhold til samme måned året før.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.