Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

​Strejke kostede Air France 3,7 mia. kroner

Air France har opgjort de økonomiske skader efter den to uger lange pilotstrejke i september til over 3,7 mia. kroner.

Air France A320-200. (Foto: Air France)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 09.10.2014 kl. 00.00

Den to uger lange strejke blandt hovedparten af Air Frances piloter gik ikke blot udover de mange passagerer, som var nødt til at aflyse deres rejser eller finde andre måder at komme frem på. Det ramte også Air France-KLM hårdt på pengepungen. Faktisk uhyre hårdt.

Flyselskabet har nu gjort de økonomiske skader op. Finandirektør Pierre-Francois Riolacci vurderer, at strejken har kostet selskabet op mod 500 millioner euro, svarende til over 3,7 mia. danske kroner. Det skriver Reuters.

Af de 3,7 milliarder er op mod 2,6 mia. kroner direkte forbundet til de 14 strejkedag i form af tabt indtjening og udgifter til ombookning af passagerer til andre flyselskaber. De resterende 1,1 mia. kroner er forbundet med et fald i antallet af bookninger ud i fremtiden.

Air France formåede under strejken at afvikle omkring 40 procent af sit trafikprogram. I kombination med at søsterselskabet KLM fløj uforstyrret, så betyder det, at Air France-KLM koncernens samlede passagertal kun faldt 15 procent i forhold til samme måned sidste år.

Sætte fart på


Konflikten mellem piloterne og Air France opstod som følge af planerne om at udvide aktiviteterne i datterselskabet Transavia France. Piloterne frygtede, at overflytning af aktiviteter til lavprisflyselskabet ville undergrave ansættelsesforholdene.

Efter strejken blev aflyst søndag den 28. september, bekræftede Air France, at flyselskabet stadig vil sætte fart på udviklingen af Transavia France, da det vil være vitalt for selskabets konkurrenceevne i forhold til lavprisflyselskaberne i Europa. Trods piloternes kamp for at Transavia-piloter skal have samme løn som piloterne i Air France, fortsætter den afstukne kurs for det franske flyselskab.

Air France fastholdt gennem hele konflikten, at udviklingen af aktiviteterne i Transavia France med en fordobling af passagertallet til 20 mio. årligt, vil skabe 1.000 nye jobs i Frankrig, heraf 250 pilotstillinger.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

To nye Air France-ruter til USA i 2027

Produkter

Air France flytter ind i Terminal One i New York-JFK

Anmeldelser

Air France er en introduktion til Frankrig i luften

Flådenyt

CPH bliver en del af "afskedsturné" for Airbus A318

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.