Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Pæn vækst i Europa i juli

De europæiske luftfartsselskaber noterede en vækst tæt på de asiatiske kollegers niveau i juli måned.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 05.09.2014 kl. 00.00

Der er grund til optimisme på direktionsgangene i de europæiske flyselskaber. I hvert fald hvis man kigger bredt ud over de selskaber, som er en del af den internationale IATA-sammenslutning, der tæller 240 flyselskaber, som står for 84 procent af verdens flytrafik.

De europæiske luftfartsselskaber havde nemlig tilsammen en gennemsnitlig vækst på 5,3 procent i indtjening per passagerkilometer i juli i forhold til for et år siden. Antallet af flysæder udbudt til salg i juli steg en anelse mere med 5,6 procent. Men regionens flyselskaber kunne stadig rapporterer om en meget høj gennemsnitlig belægningsprocent på 85,1 procent.

Dermed spiller Europa næsten lige op med kollegerne i Asien, som ellers er kendte for at have langt større vækst end de europæiske flyselskaber. I Asien voksede IATA-selskabernes indtjening per passagerkilometer med 5,6 procent og antallet af udbudte sæder voksede med 6,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Asiaterne var dog langt dårligere til at fylde flyene. Således faldt belægningen med 0,9 procent i forhold til juli sidste år til 78,9 procent.

Tysk svækkelse


IATA’s generalsekretær, Tony Tyler, advarer dog om, at de sorte skyer snart igen kan trække op over Europa.

”Selvom det er et robust resultat for de europæiske selskaber, så viser de seneste indikatorer en svækkelse i vigtige europæiske økonomier som den tyske som følge af krisen med Rusland omkring Ukraine,” siger Tony Tyler.

Han forventer fortsat solid vækst over hele linjen blandt IATA’s medlemmer verden over i 2014. Men der er dog også på globalt plan risiko for at det kan køre af sporet.

“Vi kan dog ikke ignorere de ​​risici, der kan afspore denne vækst. Ebola-udbruddet i Vestafrika, svaghed i eurozonen, fjendtligheder i det østlige Ukraine, og ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke luftfarten,” understreger Tony Tyler.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.