Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Finnair: Ikke i familie med British Airways

Finnairs koncernchef afviser, at selskabet i nær fremtid skulle blive købt af IAG, der ejer British Airways, Iberia og Vueling.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 26.08.2014 kl. 00.00

Ideen om at lade Finnair indgå i International Airlines Group (IAG), som også tæller British Airways, Iberia og Vueling, er god. Det fastslår Finnairs koncernchef Pekka Vauramo. Men det kan ikke blive aktuelt i den nærmeste fremtid. Det stikker Finnairs nuværende ejerforhold nemlig en kæp i hjulet på, pointerer Vauramo.

”Finnair er 56 procent ejet af den finske stat. Ifølge finsk lov skal majoritetsejerskabet forblive hos den finske regering, medmindre det finske parlament beslutter anderledes,” siger Pekka Vauramo til Buying Business Travel.

Og selv hvis parlamentet beslutter at opgive kravet om et statsligt majoritetsejerskab, så skal den finske regering efterfølgende tage en selvstændig beslutning om at sætte hele eller dele af statens ejerandel til salg.

Pekka Vauramo mener derfor det er en postgang for tidligt at begynde at tale om at Finnair kunne blive en del af IAG-familien.

“Debatten er i gang, men der skal træffes en politisk beslutning før man kan komme videre, så det er lidt for tidligt at begynde at tænke på den slags,” siger Pekka Vauramo.

Udfordret i budkrig


Finnair og British Airways samarbejder i dag tæt på flere områder. Først og fremmest gennem oneworld-alliancen, hvor selskaberne er blandt de toneangivende medlemmer. Men også gennem et succesfuldt samarbejde med American Airlines om trafikken over Atlanterhavet.

Hvis lovgivningen en dag blev ændret og den finske stat besluttede sig for at sætte sin andel af Finnair til salg, så er det desuden ikke utænkeligt at International Airlines Group blev udfordret i en budkrig af andre interesserede købere.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Går imod strømmen: Finnair opjusterer forventninger

Produkter

British Airways afslører nye kabiner og lounge i Heathrow

Økonomi

Finnair er godt sikret mod høje brændstofpriser

Ruter

Finnair op til tre gange dagligt til Tokyo i 2027

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.