Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Ryanair vil leje gamle fly

Ryanair vil i løbet af sommeren leje omkring 10 fly for at få trafikprogrammet til at hænge sammen. Tre af flyene er angiveligt mere end 20 år gamle Boeing 737-400 fly fra et østeuropæisk flyselskab.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 07.04.2014 kl. 00.00

Ryanair er kendt for at have en af verdens yngste flyflåder. De næsten 300 Boeing 737-800 fly i flåden hos det irske lavprisflyselskab har en gennemsnitalder på fem og et halvt år.

I løbet af efteråret og frem til og med 2018 vil Ryanair modtage de første af 175 nye fly af samme type. Derfor er der allerede sat en proces i gang, hvor de ældste fly i flåden løbende skal afhændes, når pris og betingelser er rigtige. Siden efteråret har Ryanair således solgt fem fly fra flåden.

Det betyder, at der kommer til at mangle fly for at få sommertrafikprogrammet til at hænge sammen. Herudover er Ryanair angiveligt presset i forhold til at kunne nå at få uddannet nye piloter, hvorfor der er behov for såvel dry-lease (leje af fly uden besætning, red.) samt wet-lease (leje af fly med besætning, red.).

Hjælp fra slovakisk flyselskab


Men Ryanair bliver nødt til at gå på kompromis med ønsket om udelukkende at beskæftige nye fly. Ifølge Routes Online har Ryanair lejet fire ældre Boeing 737-400 fly med besætning til at supplere de nyere Boeing 737-800 fly. Kilden til informationerne skulle være Airport Coordination Limited (ACL), der koordinerer slots in en lang række lufthavne. Flyene skal bruges til flere nye ruter fra Dublin Lufthavn.

Ifølge kilder som CHECK-IN.dk har talt med, skulle der være tale om i hvert fald tre fly fra det slovakiske charterflyselskab AirExplore, der har base i Bratislava. Disse fly har en gennemsnitalder på mere end 22 år og er indrettet i en version med 168 eller 170 sæder, hvilket således er mindre end Ryanair-standarden.

Routes Online har forsøgt at få en kommentar fra Ryanair omkring lejeaftalen på de ældre fly. Men herfra kommer blot det sædvanlige svar, når Ryanair konfronteres med noget, som man ikke ønsker at bekræftet.

“Ryanair hverken kommenterer eller engagerer sig i rygter og spekulationer,“ hedder fra fra det irske lavprisflyselskab.

De ældste fly i Ryanair-flåden er i dag lidt mere end 11 år gamle. Men Boeing 737-400 flyene tilhører en helt anden generation af passagerfly, og produktionen af denne type ophørte i år 2000.

Seks fly fra Dubai
Kilder i luftfartsbranchen hævder herudover, at Ryanair har indgået en dry-lease aftale med Dubai Aviation Corporation – også kendt som lavprisflyselskabet flydubai. Dubai-selskabet har allerede 35 fly af typen Boeing 737-800 i flåden med en gennemsnitalder på to og et halvt år, og yderligere en halv snes fly er på vej.

Det er planen, at Ryanair i løbet af sommertrafikprogrammet skal leje seks Boeing 737-800 fly fra flydubai. Boeing-flyene fra flydubai er indrettet i en konfiguration med 189 sæder, som det også er tilfældet på Ryanairs egne fly.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Ruter

Ryanair vender tilbage til svensk lavprislufthavn

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Ruter

Ryanair fjerner fire fly fra Wien: Lukker CPH-rute

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.