Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Malaysisk Boeing 777-fly forsvundet

Et Boeing 777-200 fly fra Malaysia Airlines med 239 personer ombord forsvandt i nat fra radaren i vietnamesisk luftrum. Flyet er endnu ikke fundet.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 08.03.2014 kl. 00.00

Et Boeing 777-200 fly fra Malaysia Airlines med 239 personer ombord er natten mellem fredag og lørdag forsvundet et sted over Det Sydkinesiske Hav i vietnamesisk luftrum.

En vietnamesisk flådegeneral siger til statsmedierne i Vietnam, at flyet er styrtet i havet. Det skriver Reuters. Men de oplysninger er endnu ikke blevet bekræftet af Malaysia Airlines eller myndighederne i Malyasia.

Flyet, med rutenummer MH370 var på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina med i alt 239 personer ombord. Det lettede fra Kuala Lumpur kl. 00.41 lokal tid og skulle være ankommet til Beijing kl. 6.30 lørdag morgen. Men omkring kl. 2.40 lokal tid mistede flyvekontrollen kontakten med flyet.

Ombord var 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. 153 af passagererne var kinesere og i alt var der 14 nationaliteter ombord på flyet. Ingen danskere var ifølge de internationale nyhedsbureauer ombord på flyet.

Hvis flyet er styrtet ned og alle ombord er omkommet, vil det være den alvorligste ulykke med et Boeing 777-fly i flytypens historie. Det skriver Reuters.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Hændelser

Boeing 777 i brand i Shanghai

Flådenyt

Thai Airways: 30 nye fly på fem år

Flådenyt

Klar til at overtage Alitalia's langdistancefly

NYHEDER

Teknisk fejl på Malaysia-fly skabte frygt

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.