Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Fugl fløj med Swiss til Zürich

Et Airbus A320-fly fra Swiss kolliderede i fredags under opstigningen fra København Lufthavn med en stor fugl, der fulgte med på hele flyveturen til Zürich.

Birdstrike på A320-200 fly fra SWISS. (Foto: The Aviation Herald)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 04.03.2014 kl. 00.00

Hvert år bliver der rapporteret over 100 kollisioner mellem fly og fugle i området omkring Københavns Lufthavn. En sådan hændelse indtraf i fredags, da et Airbus A320-fly fra Swiss under opstigning fra lufthavnens bane 22R kolliderede med en stor fugl. Det skriver Aviation Herald.

Fuglen satte sig fast på den såkaldte “radome“, som er det skjold forrest på flyet, der beskytter flyets vejrradar. Hændelsen skete kl. 09.59 om formiddagen på flight LX1267, hvilket vil sige i fuldt dagslys. Men på trods heraf hverken hørte eller så piloterne noget unormalt. Der var heller ingen indikationer på unormale reaktioner under flyvningen på trods af, at vejrradaren tilsyneladende var blevet beskadiget.

Det var først efter den 80 minutter lange flyvning til Zürich, at handlingpersonalet i Zürich Lufthavn opdagede, at radarskjoldet var blevet beskadiget, og at resterne af fuglen havde “pyntet“ flyets forreste del.

Eksperter peger på, at det var heldigt, at fuglen satte sig fast i skjoldet foran vejrradaren, idet der ellers var stor sandsynlighed for, fuglen kunne have været suget ind i motor nummer to med større implikationer til følge.

Foto: Aviation Herald, Swiss A320 HB-IJD, CPH 270214

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Lufthansa skruer op for Japan: To nye ruter

Bagsiden

Vil have Airbus A340 fra Swiss på museum i Luzern

Produkter

Nye Swiss-lounger i 2027: 20 procent mere plads

Bagsiden

Swiss: En udfordrende sommer i Zürich Lufthavn

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.