Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Ofte flyulykker i Nepal

En dansk statsborger formodes at være omkommet ved en flyulykke i Nepal. Statistikkerne viser, at Nepal Airlines i løbet af de seneste 40 år har haft ni alvorlige uheld med samme flytype og i alt 74 omkomne.

Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 17.02.2014 kl. 00.00

Et mindre passagerfly af typen De Havilland Canada DHC-6 Twin Otter 300 forlulykkede søndag under en flyvning fra Pokhara til Jumla i Nepal. Ombord var tre besætningsmedlemmer og 15 passagerer, heraf en dansk statsborger.

Flyet forsøgte angiveligt undervejs til Jumla at lande i Bhairahawa Airport, men flyvelederkontrollen mistede radiokontakten med det lille fly. I løbet af søndagen bekræftede myndighederne, at flyet var styrtet ned i et område ved byen Gulmi.

Den seneste flyulykke i Nepal føjer sig til rækken af alvorlige hændelse hos Nepal Airlines og andre flyselskaber, der prøver kræfter med flyvningen i et land og et område, der byder på store operationelle udfordringer.

Terræn og vejr kræver store færdigheder hos piloterne og stiller samtidig store krav til materiel, da der er tale om kortbaneflyvning. Statistikken viser da også, at Nepal Airlines gennem tiden har været udsat for en lang række alvorlige hændelser – og især med flytypen De Havilland Canada DHC-6 Twin Otter 300, som selskabet benytter til flyvninger i de små lufthavne i det bjergrige terræn.

Siden 1973 har der været i alt ni alvorlige hændelser hos Nepal Airlines, hvor Twin Otter-fly har været involveret. Samlet set er 74 mennesker omkommet ved disse flyulykker.

Ulykkesflyet også i uheld for 13 år siden


Twin Otter-flyet med registreringen 9N-ABB er fra 1971 og er således næsten 45 år gammelt. Den 5. juli 1992 var flyet også involveret i en hændelse i netop Jumla Airport, Her mistede flyet sin retningskontrol under starten og bragede ind i et hegn. Der var ingen passagerer ombord, og ingen af de tre besætningsmedlemmer kom til skade ved hændelsen.

Den 5. december sidste år besluttede EU at sætte alle flyselskaber fra Nepal på listen over flyselskaber, der har forbud mod at operere i EU.

“Den nuværende sikkerhedssituation i Nepal giver os ikke andre muligheder end at sætte alle landets flyselskaber på EU´s sorte liste. Vi håber, at dette forbud vil motivere myndighederne til at forbedre sikkerheden hos landets flyselskaber,“ sagde EU-transportkommissær Siim Kallas ved den lejlighed.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.