Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Taxaflyselskab reklamerer på tv

Det danske taxaflyselskab JoinJet går nye veje for at fortælle danske virksomheder om fordelene ved at vælge forretningsfly frem for rutefly.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 16.01.2014 kl. 00.00

Det er ikke usædvanligt at se reklamer for SAS eller Norwegian på danske tv-kanaler. Men det er ikke hver dag at et lille dansk taxaflyselskab vælger at reklamere for sig selv på tv.

Men det har JoinJet i Billund valgt at gøre. Således kan man i øjeblikket se tv-reklamer for selskabet indimellem nyhedsudsendelserne på TV2 News.

”Vi vil gerne fortælle danske virksomheder om den fleksibilitet der er i at anvende forretningsfly. Der er en udbredt misforståelse af hvad de koster og hvad de kan bruges til,” siger JoinJet’s direktør Kristoffer Sundberg.

For selskabet handler det også om at få flere danske kunder.

”Vi vil gerne tiltrække nogle flere danske kunder, da det alt andet lige er billigere at flyve fra ens eget lands lufthavne,” forklarer Kristoffer Sundberg.

Bruge tiden effektivt


Da finanskrisen satte ind i 2008 kunne det tydeligt mærkes hos taxaflyselskaberne, ligesom ruterflyselskaberne kunne aflæse det især på deres business class. JoinJet mærker tydeligt, at det går bedre i erhvervslivet nu.

”Om finanskrisen er overstået vil jeg overlade til eksperterne at vurdere. Men vi mærker i hvert fald en stor fremgang i interessen for forretningsfly. Der er kommet mere fokus på hvordan man kan optimere og bruge tiden mere effektivt,” siger Kristoffer Sundberg.

Han peger på, at man som virksomhed ofte kan nå tre møder i Europa på en dag med et forretningsfly. En rundtur, som måske ville tage to dage med rutefly og inkludere udgifter til hotel og tabt arbejdstid.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.