Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Japansk Dreamliner med batteri-problemer

Japan Airlines har taget et Boeing 787 Dreamliner-fly ud af drift efter røgudvikling og lækage fra batteri.

Boeing 787-9 Dreamliner fra Japan Airlines.
Skrevet af: Andreas Krog Opdateret 10.03.2016 kl. 08.52

Et Boeing 787 Dreamliner-fly fra Japan Airlines er blevet taget ud af service efter at der tirsdag eftermiddag kom røg fra flyet da det stod parkeret i Tokyos Narita lufthavn. Lamper i cockpittet indikerede batterifejl og teknikere konstaterede en væskelækage fra en af de otte celler i det ene af flyets to litium-ion batterier. Det skriver flere internationale nyhedsbureau.

Det var brand i netop et litium-ion batteri, der for næsten præcis et år siden førte til et mere end tre måneder langt globalt flyveforbud til flytypen. Det var netop ombord på et fly fra Japan Airlines at batteribranden opstod, da flyet stod parkeret i Boston Logan lufthavnen i USA.

Det fly, der i dag har haft problemer, skulle være fløjet til Bangkok med 158 passagerer.

Nyheden om batteriproblemerne har på få timer fået Boeings aktiekurs til at falde med 1,4 procent. Det skriver Reuters.

Et søsterfly til det, der i dag har haft problemer med røgudvikling og væskelækage.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Flådenyt

Kæmpe flyordre: Leasingselskab bestiller 250 fly

Økonomi

Nye udfordringer for Boeing med 737 MAX

Flådenyt

Nye Boeing-ordrer fra Turkish Airlines og Biman

Flådenyt

Flyordre på plads: 103 Boeing-fly til Korean Air

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.