Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Landede på lukket bane

Et fly fra Egyptair landede i sidste uge på en landngsbane, der har været lukket siden 2007.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 13.12.2013 kl. 00.00

Piloterne på et Airbus A320-fly fra Egyptair landede onsdag i sidste uge sikkert i Benina Lufthavnen i Benghazi i Libyen. Både de 58 passagerer og flyets besætning kom sikkert ned på jorden efter flyvningen fra Egyptens hovedstad Cairo. Alligevel står piloterne nu formentlig til en kæmpe skideballe fra både deres chef og fra luftfartsmyndighederne. Og disciplinære straffe kan nok heller ikke udelukkes.

Problemet var nemlig, at piloterne havde valgt at sætte landingshjulene ned på den forkerte landingsbane i den libyske lufthavn. De valgte således bane 15L og ikke 15R. Umiddelbart lyder det uskyldigt. Mange lufthavne, inklusiv Københavns Lufthavn, har parallelle baner. Problemet i Benghazi er blot, at bane 15L har været lukket siden 2007 på grund af store revner i asfalten.

De store revner var da også årsagen til, at begge dæk på flyets højre hovedlandingshjul eksploderede.

Luftfartsmyndighederne i Libyen har indledt en undersøgelse af hændelsen, som de betegner som alvorlig.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Egyptair bliver tredje operatør fra Stockholm til Cairo

Flådenyt

Første af 18 Boeing 737 MAX leveret til Egyptair

Flådenyt

Første Airbus A350 til Nordafrika

Flådenyt

Paris Air Show – dag 3: Atter en Airbus-dag

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.