Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

EU-lande på barrikaderne for passager-rettigheder

Pia Olsen Dyhr og transportminister-kollegerne i EU vil styrke mulighederne for at håndhæve passagerernes rettigheder over for luftfartsselskaberne.

Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 11.10.2013 kl. 00.00

Transportminister, Pia Olsen Dyhr, var torsdag til møde i Luxembourg med sine transportministerkolleger fra de øvrige EU-lande. Her drøftede ministrene, hvordan man kan sikre bedre håndhævelse af rettighederne for flypassagerer ved forsinkelser og aflysninger.

Det er EU-landenes målsætning, at forbedre den håndhævelse af flypassagerernes rettigheder, der udføres på nationalt plan. I sidste ende er målet større klarhed om, hvornår man som passager har ret til kompensation ved en aflysning eller forsinkelse.

”Jeg er godt tilfreds med, at der nu er taget hul på diskussionen af, hvordan vi styrker håndhævelsen af passagerernes rettigheder, når et fly må aflyses eller bliver forsinket,” siger transportminister Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

”Det er vigtigt at give de nationale håndhævelsesorganer – som i Danmark er Trafikstyrelsen – de nødvendige redskaber til at håndhæve passagerernes rettigheder, så passagerne undgår alt bøvlet med at skulle gå til domstolene.”

Pia Olsen Dyhr havde også samtaler med kommissær Siim Kallas, og fik desuden mulighed for at tale om passagerrettigheder med sin svenske ministerkollega Catharina Elmsäter-Svärd og finske Merja Kyllönen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.