Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Danske flyveledere boykotter storstrejke

De danske flyveledere ønsker ikke at deltage i den bebudede europæiske storstrejke den 10. oktober.

(Arkivfoto: Naviair/PR)
Skrevet af: Andreas Krog Udgivet 26.09.2013 kl. 00.00

Når den europæiske sammenslutning af fagforeninger for flyveledere, Air Traffic Controllers European Unions Coordination (ATCEUC), den 10. oktober kalder til storstrejke, så bliver det uden dansk deltagelse. Det oplyser Dansk Flyvelederforening (DATCA) til CHECK-IN.dk.

ATCEUC har opfordret de i alt 14.000 medlemmer af flyveleder-fagforeninger i 26 europæiske lande til at nedlægge arbejdet den 10. oktober i protest mod EU-Kommissionens forslag til Single European Sky 2+-reformen, der er seneste skud på stammen i Single European Sky-arbejdet.

Single European Sky’ programmets formål er at effektivisere det europæiske luftrum, samtidig med at sikkerheden skal forbedres og miljøbelastningen skal reduceres. DATCA er grundlæggende enige i denne målsætning, men mener at de foreslåede ændringer til programmet er baseret på nogle overoptimistiske forventninger om trafikstigninger i det europæiske luftrum, og dermed i stedet undergraver flyvesikringstjenesternes økonomi.

True sikkerheden


Dansk Flyvelederforening mener ikke det er på sin plads at trække strejkevåbnet. Men den danske forening støtter sin europæiske paraplyorganisations holdninger til Single European Sky 2+.

”Dansk Flyvelederforening mener, at de foreslåede krav til økonomi, effektivitet og miljøforbedringer er urealistiske, og i sidste ende kan true sikkerheden i luften og medføre store forsinkelser i hele Europa,” skriver foreningen i en pressemeddelelse.

ATCEUC har deltaget i dialogmøder med EU-Kommissionen. Ifølge Dansk Flyvelederforening har Kommissionen valgt at ignorere alle kommentarer fra denne dialog. DATCA er derfor bekymret over et forløb der mest af alt ligner en skueproces. Hvis de ønskede forbedringer i det europæiske luftrum skal realiseres, kan det kun foregå gennem tillidsfuld dialog og med respekt for de nationale problemstillinger, pointerer foreningen.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Ruter

Nu rejsemulighed til Bangkok via Warszawa

Nyhedskategorier

EASA: Vigtigt med åbenhed om mentalt helbred

Hændelser

Dansker blandt tre dræbte i flyhavari i Schweiz

Økonomi

Lufthansa betaler 7,7 milliarder kroner for TAP-andel

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.