Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

Syv nye Norwegian-langdistanceuter

Norwegian har netop præsenteret syv nye langdistanceruter fra de tre skandinaviske hovedlufthavne. Los Angeles, Oakland-San Francisco og Orlando er nye destinationer.

Boeing 787 Dreamliner fra Norwegian. (Foto: Norwegian)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 03.09.2013 kl. 00.00

(STOCKHOLM) På et særdeles velbesøgt pressemøde i Stockholm har Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos netop afsløret en pakke med flere nye langdistanceruter fra de skandinaviske hovedlufthavne.

Hidtil har Norwegian afgivet ordre på i alt otte fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner med plads til 291 personer. Det norske lavprisflyselskab har netop fået leveret Dreamliner-fly nummer to, og endny et fly kommer i løbet af efteråret og skal blandt andet benyttes på de nye Florida-ruter fra alle tre storlufthavne i Skandinavien.

Men i dag kunne Norweigan således afsløre i alt syv nye ruter fra de tre lufthavne. Fra Københavns Lufthavn får man en rute til New York-JFK og Los Angeles, mens Oslo får nye langdistanceforbindelser til Los Angeles, Oakland-San Francisco og Orlando. Arlanda-lufthavnen ved Stockholm bliver tilgodeset med ruter til Los Angeles og San Francisco.

Fra Københavns Luthavn (antal ugentlige afgange):
Fort Lauderdale (3) NYE:New York (2-4) og Los Angeles (2-3)

Fra Oslo Lufthavn (antal ugentlige afgange):
Bangkok (3), New York (4), Fort Lauderdale (2) NYE: Los Angeles (1), Oakland-San Franciso (3) og Orlando (2)

Fra Stockholm (antal ugentlige afgange):
Bangkok (3), New York (3), Fort Lauderdale (2) NYE: Los Angeles (2) og Oakland-San Francisco (2)

Med ruteudvidelsen kommer Norwegian op på 18 langdistanceruter fra Skandinavien, idet man allerede opererer ruter fra Stockholm og Oslo til henholdsvis Bangkok og New York-JFK, mens alle tre skandinaviske lufthavne i løbet af vintertrafikprogrammet får direkte flyforbindelse til Fort Lauderdale i Florida.

Opdateres

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

Indtjeningspres hos europæiske flyselskaber

Navnenyt

Norwegian skal have ny finansdirektør

Trafiktal

Norwegian melder om flere passagerer i september (opd.)

Flådenyt

Tre nye fly til Norwegian i løbet af en uge

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.