Annonce
Køb abonnement Log ind
NYHEDER

‘Birdstrike’ undersøges af Havarikommissionen

Et Boeing 737-400 fly fra SAS fik en flok havmåger suget ind i venstre motor under starten fra Københavns Lufthavn i slutningen af juli måned. Havarikommissionen kalder hændelsen ‘alvorlig’ og er i gang med en undersøgelse.

(Foto: Havarikommissionen)
Skrevet af: Ole Kirchert Christensen Udgivet 23.08.2013 kl. 00.00

I Københavns Lufthavn har man en enhed, der går under navnet “Bird control“. Det er et korps af medarbejdere, der skal forhindre sammenstød mellem fugle og fly. Døgnet rundt patruljerer to medarbejdere det 12 kvadratkilometer store lufthavnsareal for at skræmme eventuelle fugle væk fra de områder, hvor flyene starter og lander.

Trods den særlige indsats sker det af og til, at et fly kommer i nærkontakt med fugle over lufthavnsområdet. Det var således tilfældet tirsdag den 23. juli, da et Boeing 737-400 fly fra SAS var under opstigning fra Københavns Lufthavns bane 04R med kurs mod Oslo.

Umiddelbart efter take-off så piloterne en fugleflok fra cockpit-vinduet, og i en højde på 250 meter lød et stort brag efterfulgt af en lugt af brændt materiale, som piloterne kunne identificere via air-condition systemet. Herefter begyndte venstre motor at vibrere meget voldsomt, hvilket fik piloterne til at anmode flyveledelsen om at returnere.

Venstre motor fungerede på trods af de kraftige vibrationer, hvorfor piloterne valgte at lande på begge motorer. Den efterfølgende landing på bane 04R forløb udramatisk, og lufthavnens brand- og redningskøretøjer ledsagede flyet fra taxivej B5 over til en de-icing platform, idet man konstaterede, at der løb væske ud af venstre motor.

Da motoren blev slukket, stoppede lækagen. Det viste sig efterfølgende, at det var flybrændstof, der løb ud af motoren.

Alvorlig hændelse


Havarikommissionen betegner hændelsen som “alvorlig“ og har netop offentligjort en foreløbig rapport med beskrivelse af uheldet. Den endelige rapport skal blandt andet tage stilling til, om det var den rigtige beslutning ikke at lukke venstre motor ned.

Det fremgår tydeligt af de fotos som Havarikommissionen har offentliggjort, at motorens turbineblade tog voldsomt skade ved sammenstødet, og den efterfølgende fortsatte drift af motoren kan vise sig at have forværret skaden eller muligvis have udgjort en risiko for et motorhavari med efterfølgende motorbrand.

Passagerne på flyet, der havde rutenummer SK1462, blev efter hændelsen kørt til lufthavnsterminalen, hvor flykaptajnen informerede om, hvad der var sket.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Økonomi

SAS og ENAA udfordrer Ryanairs EU-ejerskab

Arbejdsmarked

SAS Link undgår umiddelbart kabinestrejke i Norge

Ruter

Rapport: CPH er fløjet fra Arlanda i løbet af 25 år

Hændelser

Sådan husker han Linate-ulykken for 25 år siden

Forsiden lige nu

Annonce

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage kl. 06:00

Ved tilmelding bekræfter du , at du har læst vores privatlivspolitik og brugsbetingelser.